Store prisforskelle på bådpladser

 Tekst af Erik Nielsen, www.eriksfreelance.dk

Bådejere er ikke alle i samme båd. På udkig efter en havneplads til sin fritidsfornøjelse bør man derfor kigge sig rigtigt godt for.

Mange faktorer gør sig gældende, når man skal finde den bedste plads til sin båd. Første og fremmest skal der være pladser fri i havnen.

Prisfastsættelsen for den samme størrelse båd er meget forskellig fra havn til havn, og en bådejer kan spare mange tusinde kroner på budgettet ved at danne sig et overblik, inden valget træffes.

De danske kyster er belagt med cirka lige mange private og kommunale havne. Dog med en lille overvægt i privat administrerede foretagender. En standardregel, at kommunale havne er billigst eller omvendt, er ikke brugbar. Det er dog meget sjældent, man i en kommunal havn kommer til at betale et stort depositum eller indskud. Udgiften det første år, man har båd, er derfor til at overskue i stort set alle kommunale havne. De fleste kommunalt ejede havne kører slet og ret med en årlig afgift, der betales i to rater forår og efterår.

Havnene i eksempelvis Hellerup og Skovshoved er ejet af Gentofte Kommune, og en plads for en almindelig familiebåd på 3×10 meter i en af disse to løber her op i 10.500 kroner i årlig leje. Den samme familiebåd kan få en plads i Hestehoved Lystbådehavn på Lolland for en årlig leje på blot 1.200 kroner. Disse havne er henholdsvis dyrest og billigst, når man alene kigger på den årlige leje for en havneplads i dagens Danmark.

Hestehoved Lystbådehavn ejet af Nakskov Kommune er landets billigste havn, viser Penge og Privatøkonomis rundspørge til cirka 120 havne landet over. Det gælder også, når man kigger på den samlede udgift det første år, da man hverken skal betale indskud eller depositum i Nakskov.

Køb, indskud og depositum

I mange af de privat drevne havne er indskud og depositum dog også af begrænset karakter. Nogle få af dem praktiserer – ligesom hovedparten af de kommunale – kun opkrævning af en årlig afgift. I en del andre private havne må man dog regne med at skulle købe retten til en plads, og det kan godt være et anseeligt beløb.

Marselisborg Lystbådehavn i Århus rager op som et fyrtårn i den sammenhæng. I denne privatejede havn skal man beregne en udgift på 89.375 kroner det første år, man sætter sin båd i vandet ud for den jyske hovedstad.

I Marselisborg køber man retten til en plads for den nette listepris a 86.400 kroner for en båd på 10×3 meter. Til gengæld for den anseelige udgift det første år, er den fremtidige årlige afgift på 2.975 kroner til at have med at gøre. Priserne er regnet ud per kvadratmeter båden fylder op i havnebassinet, hvilket er en meget normal praksis, når man regner priser ud.

Eksemplet viser, det er vigtigt at kigge på, hvor mange penge man skal binde i halen af sin bådplads det første år. Desuden bør man orientere sig, om det er nemt at komme ud af havneordningen med skindet på næsen. I nogle private havne kan man godt komme til at hænge på en usælgelig bådplads i en årrække. Det kan hurtigt vise sig som et surt show, hvis nybegyndere ud i sejlsporten efter kort tid bliver trætte af livet til søs.

Ved køb og salg af bådpladser er det udbud og efterspørgsel, der gælder, når prisen skal fastsættes. Nogle private havne har dog sat et øvre loft for, hvor meget den enkelte pladsejer må tage sig betalt i en salgssituation.

Grundlag for sammenligning

Sammenligningen af priser mellem eksempelvis en havn på Lolland og havne på strækningen nord for København er ikke rimelig. For det første vil det for de fleste være alt for langt at køre fra Københavnsområdet til Lolland, hver gang man skulle få lyst til en sejltur. For det andet vil køreturen hurtigt æde besparelsen op i form af benzinpenge samt give ærgrelser over spildtid.

Alt over en times køretur til sin bådplads vil gøre, at det ikke vil blive til ret mange impulsive sejlture, når vejret byder sig til fra sin bedste side. De fleste havnefogeder kan skrive under på, at mange både ligger ubrugte hen i størstedelen af sejlsæsonen, fordi ejeren simpelthen har for langt at køre til sin båd.

For at danne sig det rigtige grundlag for en sammenligning af havne i det område, hvor man ønsker at have sin båd til at ligge, kan man gå på biblioteket og låne Kommas Havnelods. Her er en fuldstændig oversigt over danske havne og deres faciliteter samt telefonnumre til samtlige havnekontorer i landet. Ellers kan man besøge www.sejlerens.dk på internettet. Her kan man også få et indblik i langt de fleste havneoplysninger landet over.

Finder man havnen med de rette faciliteter og den rette beliggenhed, er næste skridt at ringe op og forhøre sig om priserne for årlig afgift, og om man skal lægge et indskud, depositum eller slet og ret købe retten til en plads.

Beredt på ventelister

Der er en anden væsentlig faktor alle bådejere skal tage i betragtning, når de skal finde en havneplads – ventelister. Det er slet ikke sikkert, at man kan få en plads i den havn, hvor man gerne vil ligge.

En del af de danske havne opererer med ventelister. Problemet er specielt udtalt i Øresund nord for København, hvor førnævnte havne i Skovshoved og Hellerup har ventelister på henholdsvis 20 og 30 år. Lige som Taarbæk og Rungsted har det.

Det mest normale er dog, at man vil kunne få en plads i løbet af et til to år på en venteliste. Nogle år kan der være mange udskiftninger, så kommer nye bådejere hurtigere til. Udvidelser og omlægninger fra små til større pladser er i øjeblikket på tegnebrættet i flere havne landet over, så nogle steder vil ventelisterne langsomt blive udjævnet.

De fleste kommunale havne giver kommunens borgere fortrinsret på ventelisterne. Nogle få private havne opererer også med fortrinsret til de lokale borgere. Nogle enkelte steder er det endda et krav, at man bor i kommunen, hvis man vil have en bådplads. Det gælder eksempelvis i Gentofte Kommune, hvor en bådplads også kan gå i arv. Også i Svendborg beliggende ved det populære sydfynske øhav, skal man have bopæl i kommunen, hvis man vil gøre sig håb om at komme i betragtning til én af kommunens mange havnepladser.

I Svendborg skal man som flere andre steder betale for at stå på venteliste. Det blev indført for at skille de useriøse henvendelser fra. Der er planlagt nybygning af 80-120 nye pladser, og det vil med et slag udrydde ventelisten på de kanter, da Lundeborg havn nord for Svendborg sidste år udvidede med et tilsvarende antal pladser.

Sydfyn og Øresund nord for København er de to områder i landet, hvor ventelister i øjeblikket er et udbredt fænomen. På Sydfyn gør man noget ved det, mens der ikke er nye havnepladser i vente for kommende sejlere nord for København. Til gengæld kan nordsjællænderne godt få en havneplads, hvis de sætter sig ind i bilen og kører lige syd for hovedstaden. Der er pladser ledige i både Brøndby Havn, Ishøj Havn, Vallensbæk Havn og Hundige Havn.

Ved den jyske vestkyst og i Limfjorden er der for hovedparten af havnenes vedkommende ingen problemer med at finde plads til nye bådejere.

Beliggenhed og faciliteter

Andre parametre end økonomi, ventelister samt afstand fra bopæl spiller dog også ind, hvis man ønsker sig det optimale udbytte af sin båd i fritiden. Havnens beliggenhed i forhold til hurtige, naturskønne oplevelser og havnens faciliteter er de vigtigste at nævne i den sammenhæng.

En vinterplads på land er for de fleste havnes vedkommende med i den årlige afgift. Der er dog undtagelser, hvor man skal betale ekstra for denne service, og der er også havne, som ikke har plads til, at man kan have sin båd stående på land. Så må bådejerne ud i byen for at leje en vinterplads eller få en vognmand til at transportere båden hjem til bopælen. Det er ekstra udgifter på budgettet, der godt kan løbe op i adskillige tusinde kroner.

Man kan også vælge at lade sin båd ligge i vandet vinteren over. Her skal man blot vide, at det i mange tilfælde vil fordyre forsikringen. Den lovpligtige ansvarsforsikring er til at overskue i den sammenhæng, men en eventuel kaskoforsikring, kan godt blive væsentligt dyrere.

Nogle havne har egen kran, der kan tage bådene op og sætte dem i vandet igen. Det betaler man nogle få hundrede kroner for hver gang kranen benyttes, eller det er med i havnens service til brugerne. Langt de fleste danske havne kører dog med den praksis, at bådejerne selv må sørge for at få deres både op af og ned i vandet på ny. Det mest almindelige er, at en gruppe bådejere går sammen og i fællesskab bestiller en vognmand med kran. Ekstraudgiften kan på den måde i de fleste tilfælde holdes nede på omkring 8-900 kroner per bådejer om året.

Ferskvand og almindeligt el-forbrug på broerne er for stort set alle havnenes vedkommende med i den årlige afgift. Smag og behag afgør, hvor ”rå” eller moderne man ønsker en havn bør være. Men har man taget højde for de ovennævnte med kran og vinterplads, så er man ”sejlende” året rundt.

VENTELISTE TOP 10

Familiebåd 10×3 meter

1. Hellerup Havn 30 år
2. Skovshoved Havn 20 år
3. Gershøj Havn 20 år
4.  Rungsted Havn 20 år 
5. Sletten Havn 20 år 
6. Taarbæk Havn 20 år
7.  Mosede Fiskerihavn 10 år
8.  Sundby Sejlforening 5 år
9.  Hejlsminde Havn 5 år
10.  Aalbæk Havn 5 år

INGEN VENTELISTE

1.  Hundige Havn
2.  Gilleleje Havn
3.  Brøndby Havn
4.  Assens Havn
5.  Sønderborg Lystbådehavn
6.  Struer Lystbådehavn
7.  Asaa Havn
8. Egå Marina
9.  Grenaa Lystbådehavn
10.  Kerteminde Marina

 …med flere

Artiklen har været bragt i Penge & Privatøkonomi 2004

Del med vennerne