En morgenstund ringer det på hoveddøren derhjemme – enhver sejlers mareridt bliver med et til virkelighed.
Dette syn er det ultimative mareridt for en bådejer. Båden ligger under vand.
Din båd ligger på bunden af havnen, lyder beskeden.
Eddie van Lüthje er normalt en mand, der serverer en frisk bemærkning og har overskud til at sparke enhver situation ind i en lidt lysere fremtid. Torsdag morgen den 8. maj 2003 står han som forstenet overfor den lokale fisker Niels Erik Jensen, der netop har ringet på døren.
Netop den dag er Eddie van Lüthje på vej i studiet for at indspille en ny CD med trioen, Vise Vazze, som han er ankermand og sangskriver for. Nu står der en lokal fisker udenfor hans hoveddør og fortæller ham, at hans Nicholson 32 ligger på bunden af lystbådehavnen i Fakse Ladeplads.
Tanker om ti års sejlads i den engelskbyggede havkrydser, der går under navnet, Finis Terre, løber gennem hans hoved. Blandt andet ligger de tre år ved den spanske sydkyst, hvor skibet blev navngivet, lige i overfladen af erindringens dybe hav.
”Jeg har aldrig i mit liv set et mere opgivende udtryk,” siger budbringeren Niels Erik Jensen, da han fortæller sin version af historien til Bådmagasinet.
Bag det forstenede ansigt løber tankerækken videre ind i fremtiden. For hvad nu med den musikalske sommerturne til danske og svenske havne som trioen Vise Vazze skal ud på med sejlbåden Finis Terre som transportmiddel og udgangspunkt?
Lige som for så mange andre sejlere er Finis Terre virkeliggørelsen af en drøm for Eddie van Lüthje. En drøm, der i denne morgenstunds intense minutter, udvikler sig til et decideret mareridt.
Et mareridt, der kun lige er begyndt, skal det vise sig.
”Jeg synes ikke Eddie van Lüthje har fået en særligt fair behandling i den her sag,” siger Niels Erik Jensen, der ikke kender Eddie van Lüthje personligt, men kun ser og hilser på ham ved hans båd på havnen.
Forsikringen underrettes
Den 32 fod store glasfiberbåd, der er forlist i havnen, er kaskoforsikret for 250.000 kroner hos forsikringsselskabet Topdanmark. Eddie van Lüthje ringer selvsagt til sit selskab, da han er kommet sig en smule efter den første choktilstand.
Det eneste, han tænker på, er, at få sin båd op så hurtigt som muligt.
De lokale folk og fiskere er parate til at træde til og hæve båden med det samme, da Eddie van Lüthje eneste ønske er at få sin båd op så hurtigt som muligt. Det kan der ikke blive tale om. Topdanmark vil selv sørge for, at båden bliver hævet, hvis der skal udbetales erstatning fra kaskoforsikringen.
Samme dag kommer selskabets Sven Holmbo sammen med sin bjærgningsekspert fra København til stedet. Da båden, som så mange andre lystbåde, ligger fortøjet et stykke ude på en bådebro, kan man ikke komme til at hæve det sunkne lystfartøj med en kran fra land. Man er nødsaget til en hævning fra søsiden.
Det kræver, at man får assistance fra et eller flere fartøjer. Forsikringsselskabets bjærgningsekspert spørger fiskerne om han kan låne en kutter.
”Jeg sagde, at det kunne han godt, men så skulle jeg selv føre båden og jeg skulle selvfølgelig have betaling for det, så jeg var sikret, hvis noget gik galt, og min båd blev beskadiget. Sådan havde de andre på havnen det også,” siger Niels Erik Jensen, der herefter kunne konstatere, at det lokale islæt i hævningsaktionen ikke havde nogen interesse.
En gammel sag
Det er i den sammenhæng, at Topdanmarks bjærgningsekspert over for Niels Erik Jensen beretter om, at den sunkne båds ejer, Eddie van Lüthje, for år tilbage havde været skyld i, at han måtte 30 dage i spjældet. Straffen blev udløst efter en dom i en sag, hvor Eddie van Lüthje var indkaldt som vidne.
Eksperten fra København bruger ifølge havnens formand, Jens Berendt, og flere af de lokale, der er på havnen, et lidet flatterende sprogbrug om den mand, han skal til at udføre en opgave for.
Forsikringsselskabet var ifølge de lokale informeret om det gamle udstående.
”Det undrede mig såre, at Topdanmark kunne sætte en mand, der talte meget nedlandende om bådens ejer, til at klare en sådan opgave. Specielt da han sagde, at han havde informeret selskabet om det,” konstaterer fiskeren fra Fakse Ladeplads.
Topdanmark på den anden side forklarer overfor Bådmagasinet, at man ikke kendte til den gamle sag deres kunde og bjærgningsekspert imellem.
”Jeg var ikke vidende om den sag. Det er jeg først blevet gjort opmærksom på senere,” siger chefen for Topdanmarks afdeling for bådforsikringer, Sven Holmbo.
Uoverkommelig opgave
Dagene og weekenden går. Hvad der for de lokale synes som en overkommelig opgave tager åbenbart langt tid for forsikringsselskabets ekspert på stedet.
”Det er jo fuldstændig uacceptabelt både for bådejeren og havnen. Vi har lige som mange andre havne i Danmark et regelsæt her i Fakse Ladeplads, der foreskriver, at en båd skal være hævet senest 48 timer efter den er gået ned,” siger lystbådehavnens formand, Jens Berendt.
Denne regel er indført i havnereglementet for at undgå forurening fra lækkende tanke og dunke fra skibe og både, der synker i havneområdet.
I løbet af weekenden bliver der lagt en flydespærre rundt om Finis Terre, der med kølen samtidig arbejder sig længere ned i havnemudderet, så hele overbygningen på båden også kommer under vand og ødelægger isoleringen under ruffet.
”Jeg har for to år siden isoleret hele båden, så det har været muligt for os at forlænge sejlsæsonen. Det er jo forfærdeligt at tænke på, at alt det arbejde nu er helt spildt, fordi båden ikke kom op med det sammen, men fik lov til at arbejde sig ned i mudderet,” forklarer Eddie van Lüthje.
Havde de lokale kræfter fået lov til at hæve båden med det samme under opsyn fra en konsulent fra Topdanmark, så var skaden på båden ikke blevet så stor, mener han.
”Vi kunne have klaret den opgave i løbet af en dag. Det var jo ikke en færge, der var gået ned,” siger fisker Niels Erik Jensen, der har set mere end et havneforlis i sin tid.
Han er af den klare overbevisning, at jo hurtigere man hæver en båd efter et forlis des mere er reddet.
Totalskadet båd
Topdanmarks Sven Holmbo, forklarer til Bådmagasinet, at han fra start vurderede, at Eddie van Lüthjes båd måtte takseres som totalskadet. Derfor mener han ikke, at det kunne have ændret noget, hvis båden var blevet hævet hurtigere. Omkostningerne ved at sende båden på værft ville under alle omstændigheder overstige forsikringssummen.
”Vi vurderer altid om et fartøj skal op nu eller senere. Vi venter til alle ting er i orden, så vi kan gøre arbejdet uden at forvolde skade på andres både. Det, en lystbåd kan forurene, er jo kun i småtingsafdelingen, så vi nøjedes i dette tilfælde med at lægge en flydespærre ud,” forklarer Sven Holmbo.
Denne sag er meget atypisk i sammenligning med selskabets andre sager, og set i bakspejlet havde han helst været forløbet foruden.
Bliver en båd først erklæret totalskadet, så er båden forsikringsselskabets ejendom. Eddie van Lüthje er dog ikke interesseret i at skille sig af med den båd, han har så mange gode minder sammen med. For ham er den lige så meget et klenodie, som den er et lystfartøj.
Han er derfor kun interesseret i at få sin båd op så hurtigt som muligt, så skaderne på båden minimeres.
Først da formanden for lystbådehavnen, Jens Berendt, i løbet af mandag træder til, og ringer direkte til de øverste gemakker i Topdanmarks ledelse, kommer der skred i tingene. Lystbådehavnens formand gør gældende overfor Topdanmark, at han sætter Falck på opgaven, hvis der ikke sker noget nu og her.
Den henvendelse gør det åbenbart klart, at man har en sag, der skal tages hånd om hurtigt.
Lystbådehavnens formand og fisker Niels Erik Jensen er enige om, at det på dem virkede som om, at Topdanmarks bjærgningsekspert indtil da blot havde trukket tiden ud.
”Helt ærligt, så virkede det som en hævnakt for gamle dage,” konkluderer Niels Erik Jensen.
Lænsehul får skylden
Tirsdag den 13. maj ved aften tide efter seks dage under vand kommer Finis Terre atter oven vande.
Lænsehullet i den gamle engelske jordomsejler Nicholson 32 sidder under vandlinien. Sådan konstruerede man båden for over 30 år siden. Hvis der er kommet tilbageløb i slangen, efter der er blevet lænset, har vandet haft frit løb ind i båden, som hurtigt er blevet fyldt.
Det er den mest sandsynlige forklaring på, at båden er gået ned. Der var ikke andre synlige tegn, som henledte opmærksomheden på noget andet.
”Egentlig kunne vi bare have erklæret, at båden ikke var sødygtig. Men vi har alligevel valgt at yde erstatning,” siger Sven Holmbo og peger på, at bådejeren havde ændret i tilslutningen til lænsehullet under vandlinien.
Topdanmarks argument giver ejeren af den gamle Nicholson 32 dog ikke meget for.
”Lænsehullet har altid siddet under vandlinien i den type sejlbåd. Det har ikke skabt problemer i de 39 år båden har eksisteret. De burde jo slet ikke have forsikret båden, hvis det havde haft nogen indflydelse på om jeg kan få udbetalt erstatning eller ej,” siger Eddie van Lüthje.
Forhandling om erstatning
Topdanmark var klar til at erklære båden for totalskadet. Forsikringssummen på 250.000 kr. var klar til udbetaling, og forsikringsselskabet kunne overtage ”vraget”, når forsikringssummen er udbetalt.
”Vi kan herefter sælge det totalskadede fartøj og få en smule for det.” siger Topdanmarks Sven Holmbo.
Han var dog godt klar over, at Eddie van Lüthje ikke var til sinds at skille sig af med sit skib.
I dette tilfælde vurderede Topdanmark, at man ville kunne få til 101.000 kr. for det totalskadede skib ud af de 250.000 kr. som den totale forsikringssum lød på. Det var det beløb som Eddie van Lüthje endte med at kunne købe sit eget totalskadede skib tilbage for.
”Der er jo mange, der gerne vil have sådan en klassisk sejlbåd. Det er en helt anden skrogkvalitet, man byggede med dengang, så den vil være attraktiv for andre end ejeren selv,” svarer Topdanmarks Sven Holmbo på spørgsmålet, om han mener, 101.000 kr. er en rimelig pris for et skrog på en ellers totalskadet Nicholson 32.
Eddie van Lüthje følte ikke, at der var nogen anden udvej end at accepteret tilbuddet fra hans forsikringsselskab.
”Minderne med båden, kan man jo ikke købe sig til med penge. Jeg startede med at få tilbudt 100.000 kr. Efter endt forhandling fik jeg tilbudt 149.000 kr., og så må jeg få det bedste ud af de penge – selvom de helt sikkert ikke rækker til det hele,” siger bådejeren.
Det var alt eller intet for ham. Nu ønsker han blot at se fremad.
I arbejdstøjet
Finis Terres ejer vil selv trække i arbejdstøjet, så pengene rækker så langt som muligt og ønsker egentligt blot at lade det blive ved det.
”Jeg mener, det var meget uetisk af Topdanmark at sætte en mand, der øjensynligt hader mig som pesten, til at hæve min båd. Det var meget lidt betryggende at få de ting at vide fra folk, der gik på havnen og fulgte arbejdet med at få min båd op, mens jeg havde travlt med at producere en musik-CD,” siger han.
Topdanmarks Sven Holmbo mener dog ikke, at han kunne have gjort noget anderledes, da han ikke var vidende om den gamle sag.
Finis Terre er nu kommet på land efter et kort ophold oven vande og et lidt længere ophold under vandoverfladen i 2003. Nu går det næste år eller to med at få den gjort i stand. Hvem ved – i 2004 lykkes det måske trioen Vise Vazze sejle op igennem Øresund og sprede deres musik i de danske og svenske havne.
Et af omkvædende fra den nye CD med Vise Vazze lyder:
”Vi har set det meget værre – på det gode, gamle skib Finis Terre.”
Artiklen har været bragt i Bådmagasinet 2003
Den mundrette sangtekst blev skrevet, inden det gode skib forliste i Fakse Ladeplads lystbådehavn. Sangen giver en helt anden mening for Eddie van Lüthje den dag i dag.
Læs også: Sødygtig – tjek din båd jævnligt
Loading ...