Boom af både på trailere

Det myldrer med både på trailere ved de danske havnes ramper. Havne, fabrikanter og forhandlere melder alle om et decideret boom i antallet af trailerbåde i Danmark.

Vejer din nyindkøbte båd 2,9 tons eller derunder, så behøver du hverken spekulere i havneplads eller dyre bundmalinger. Om det er en sejl-, speed-, fiske- eller ribbåd er sådan set underordnet. I dag kan man købe trailere til alle slags både, og trailerne bliver mere og mere sofistikerede samt enkle at betjene.

Både på trailere er ikke noget særsyn - lystbådehavne med en god trailerrampe oplever et decideret boom af besøgende.

De seneste tre-fire år er der en hel del danskere, der har fundet fidusen med at springe havnenes ventelister over. Til gengæld er køen ved slæbesteder og ramper blevet en hel del længere, og hvis man skal tro fabrikanter og forhandlere, så stopper det ikke her.

Man tror dem gerne. Afsnittet for traileregnede både på Boat Show i Bella Center har de senere år optaget flere og flere kvadratmeter af det samlede messeareal. Dette er tydeligvis et marked i vækst.

Den fortravlede dansker vil gerne være uafhængig og fri af snærende forpligtigelser. Derudover har den førtidspensionerede ditto fået masser af tid, der skal bruges på noget fornuftigt og sjovt. Bådsælgerne møder jævnligt disse danskere, og de krav de stiller, lever traileregnede både til fulde op til.

Der er ikke så meget vedligeholdelse, og det er hurtigt og nemt at komme ud at sejle, hvis man lige har et par timer i ny og næ. Man kan tage båden op af vandet og klargøre den derhjemme, når man har tiden til det.

Trumfen oveni hatten er boligmarkedets mange nye lånetyper og de friværdier, der er sluppet løs i den sammenhæng. Det har affødt en helt ny og efterhånden magtfuld gruppe indenfor fritidssejlads – trailerfolket.

Det har ikke toppet

”Efterspørgslen på trailerbåde er kun blevet større og større de senere år. Den er endnu ikke toppet. Mange af dem der kommer her hos os er folk i 50-60 års alderen, der har fået frigivet nogle penge. Dem ser vi rigtigt mange af,” siger Arne Bøge, der er medindehaver af Bøges Trailer og Både ved Lunderskov i Sydjylland.

Brenderup Trailere, sidder tungt på den største del af markedet for trailere til både. Og her kan man også tydeligt mærke den gunstige udvikling. Produktionen af bådtrailere har udviklet sig til et hovedfokusområde for den internationalt orienterede trailerkoncern på Fyn.

”Vi har mere travlt i år end sidste år, og bådtrailere er efterhånden blevet vores vigtigste vækstområde,” siger produktchef Kristian Kyed fra Brenderup Trailers.

Også trailere fra konkurrenten, svenske TK Trailers, kører der langt flere af på landevejene i Danmark end for blot få år siden.

”Der har været en eksplosiv vækst de senere år. Der bliver solgt rigtigt mange trailere til både,” siger den danske importør af TK-trailere, Johan Bergström.

Hvad skal man vælge

Mange nye kommer til uden deciderede forkundskaber og viden på området. De står i en situation, hvor der skal træffes mange valg, når de skal investere i båd og udstyr.

Først og fremmest er det vigtigt at gøre sig klart, om man ønsker at sejle stærkt eller blot tage på hygge- eller fisketure med familien. En firtaktsmotor kan godt sejle i tomgang en hel dag med en fiskesnøre eller to hængende efter sig. Det kniber det med for en totaktsmotor. Den har det til gengæld rigtigt godt på de første opspeedende meter. Her virker en firetaktsmotor noget død i det.

Inden man investerer i en trailerbåd bør man også kaste et blik på den bil man har. Kan den overhovedet trække rundt med det fartøj, man ønsker at investere sine penge i? Og er det lovligt?

Hvad vil man benytte båden til? Fisketure, weekendsejlads og/eller vandskisejlads? Eller vil man egentlig hellere sejle for sejl end for motor.

Hos West-Bådudstyr i Køge, der har specialiseret sig salg af trailerbåde og udstyr, mærker man tydeligt en tendens til, at bådene bliver større og større. Desuden ønsker de fleste sig en båd, der sådan kan lidt af hvert. Man skal kunne fiske og have familien med på weekendtur – og der må også gerne være lidt power på motoren.

Man kan ikke få det hele, men producenterne af de mange forskellige bådmærker har luret, at allroundbølgen er over os. Derfor findes der en del både på markedet, der er sådan lidt en mellemting, som kan tilfredsstille flere behov, så både husbond, konen og børnene kan få fornøjelse af købet.

Det er ikke kun motorbåde, man kan køre rundt med på en trailer. Også kølbåde er der en stigende interesse for at kunne transportere rundt til forskellige havne. Både det svenske TK Trailers og Brenderup har derfor udviklet nye og bedre trailere til kølbåde. De kan laste op til 2,9 tons og vejer totalt 3,5 tons. Det er maksimum.

Maksimumbredden man må køre med på danske landeveje er 2,55 m. Det vil sige, at det faktisk er muligt at køre med kølbåde med en længde omkring 26 fod på en trailer.

Sejlere af blandt andet H-både og Folkebåde, har taget positivt imod de nye serier. De har gjort det lettere, at få sin kølbåd i vandet. Hvis den altså ikke har fast plads i havnebassinet i forvejen.

Brenderup er netop i år kommet med en helt ny serie til kølbåde. I den står bådens køl i en sliske med en rulle, så sejlbåden, på samme måde som en motorbåd, kan rulle ned i vandet fra traileren.

Traileren er vigtig

Selve betjeningen af trailerne er i de senere år blevet langt nemmere på grund af de mange justerbare ruller, som bådtrailere af nyere dato er udstyret med.

Hos Bøges Trailer og Både ved Lunderskov sælger man masser af typiske trailerbåde som eksempelvis Ryds, Örnvik og Uttern. Folk kommer og kigger på bådene, men traileren er de i princippet ligeglade med.

”Der er en tendens til, at folk kun undersøger båden, de køber. Traileren er blot et naturligt onde. Noget jern båden står på. Men når man har haft båden et stykke tid, så finder man ud af, at det faktisk sparer mange ærgrelser og kræfter, hvis man ikke går på kompromis i valget af trailer til sin nye båd,” konkluderer Arne Bøge.

Han sælger rigtigt mange brugte trailere. Mange af dem er fra folk, der hurtigt ønsker traileren ombyttet til en bedre model. Én af de ting han mener, man bør fokusere meget på, er, om trailerens ruller er justerbare. Båden kan tage skade, hvis den står med et forkert pres på de svage punkter i bunden af båden. Det undgår man med justerbare ruller, der kan tilpasses netop den båd, som står på traileren.

”Det er noget af det, man ikke rigtigt har taget stilling til, når man kommer som køber. Man forstår det ikke rigtigt, og fokuserer i stedet på bådens finesser,” mener Arne Bøge.

Erfarne brugere giver ham ret.

Samlet erfaringsgrundlag

Per Schmidt er formand for Jysk Småbådsfiskeklub. Klubben har et stort erfaringsgrundlag – for det rygtes hurtigt i de kredse, hvis noget ikke fungerer.

”Vi ser tit, at man fejlkøber første gang man er ude for at investere. Som regel er det fordi, traileren er for lille i forhold til båden. Eller også er båden simpelthen for lille eller forkert indrettet til de formål, man egentlig vil bruge den til,” siger han.

Når klubben afholder konkurrencer, så er det meget tydeligt at se, hvem der er, der gang på gang står og ”fedter” med tingene.

”Det bliver jo tydeligt for enhver, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, når man er samlet mange på et sted. Det er selvfølgelig også noget, der bliver snakket om,” fortæller Per Schmidt.

Hos Brenderup Trailere udvikler man konstant sine bådtrailere, da man kan se, at der er en efterspørgsel efter nye løsninger. Man tror dog på ideen om justerbare standardløsninger.

”Vores trailersortiment er så fleksibelt, at vi rammer 95 pct. af markedet, som det ser ud i dag. Det er sjældent, vi møder en båd, hvor det ikke kan lade sig gøre, at justere traileren til bådens konstruktion,” siger produktchef Kristian Kyed.

I fremtiden tror han dog på, at der kommer nye og bedre trailertyper til eksempelvis kanoer, kajakker og joller. Men også sejlbåde med sænkekøl har Kristian Kyed i kikkerten.

Kører man sydpå til Tyskland, så møder man jævnligt traileregnede sænkekølsbåde, der er på vej mod den nærmeste indsø eller havneby. Man ser det ikke så meget herhjemme endnu. Det ændrer sig måske snart.

”Vi mærker en større interesse for trailere til sejlbåde med sænkekøl i England. Det vil givetvis også komme herhjemme,” spår Kristian Kyed fra Brenderup Trailers.

Hvad må man køre med

Et almindeligt kørekort til personbil (kategori B), som de fleste danske bilister har, giver ret til at køre en bil på højst 3500 kg totalvægt. Man må dog gerne køre med en påhængsvogn på op til 750 kg totalvægt – også selv om vogntoget dermed kommer til at overstige 3500 kg. Dog aldrig over 4200 kg i tilladt totalvægt for vogntoget.

En påhængsvognens med totalvægt over 750 kg skal to krav være opfyldt for at et almindeligt kategori B-kørekort er nok. Trailerens tilladte totalvægt må ikke overstige bilens vægt + 50 kg. Tilsammen må bilens tilladte totalvægt + trailerens tilladte totalvægt ikke være større end 3500 kg.

I begge tilfælde må man have fat i registreringsattesten for både bilen og traileren.

Overstiger man grænsen for kørekortet til almindelig personbil (kategori B), så er man nødt til at erhverve dig et trailerkørekort. Det kræver nogle køretimer og en praktisk prøve.

Hvis traileren er bredere end bilen, så er det påkrævet at montere synlige påhængsskilte. Trailere på 2,1 – 2,3 meter i bredden må højest være 30 cm bredere end bilen i hver side, og for trailere over 2,3 meter er grænsen maximalt 10 cm mere i hver side end bilens bredde.

Uanset hvilken type vej du kører på i Danmark (også motorvej), så må hastigheden ikke overstige 70 km/t. I Sverige er loven angående kørsel uden påløbsbremse lavet om, så den ligner den danske, dog er hastighedsgrænsen 80 km/t.

Bødestraffen er i Danmark større for fartoverskridelser med trailer end for biler uden trailer.

Tilkoblingen skal på bilens træktøj være korrekt og sikkert låst fast.

Kugletrykket skal ligge indenfor det område traileren og bilen er godkendt til. Et for lille kugletryk medfører et ustabilt vogntog, der let kommer i slinger.

Der må ikke – uden særlig afmærkning – være mere end en meter fra trailerens bageste punkt til bådens bageste punkt. Som oftest er benet på påhængsmotoren det bageste punkt. Påhængsmotoren har desuden en anbefalet transportstilling, som man kan læse sig til i brugsanvisningen motoren.

Nummerpladen på traileren skal altid være synlig, den må ikke skjules af et eventuelt påhængsmotorben. Og for trailere med bremser, skal der fra bilen og til trailerens bremsesystem, være monteret en sikkerhedswire.

Spejlene på bilen skal give et godt udsyn bagud. Man kan om nødvendigt sætte såkaldte campingspejle på bilen.

Ramper og slæbesteder

Havnebestyrelser og -fogeder har for længst opdaget, at det kan betale sig at opkræve bompenge. Årskort og dagsbilletter til brug af ramperne er et begreb, der er skudt op som paddehatte i de fleste danske havne. To tredjedele af de danske ramper var gratis for ti år siden. I dagens Danmark skal man lede længe efter de gratis ramper og slæbesteder.

”De gratis ramper, der er tilbage, kan slet ikke bruges til de efterhånden store både, man ønsker at sætte i vandet i dag. For nogle havnes vedkommende har man en fornemmelse af, at man har fundet en nem måde at tjene penge på,” siger formanden for Jysk Småbådsfiskeklub, Per Schmidt.

Han mener dog også, at nogle havne har etableret fine forhold for trailerfolket, og det bør man selvfølgelig også betale for.

Hans kollega i Sjællands Småbådsfiskeklub, næstformand Jann Wagner, mærker, at der i nogle havne kommer flere og flere begrænsninger for trailerfolket – på trods af, at der kommer flere og flere folk med trailerbåde.

”Tag nu én af de populæreste trailerhavne på Sjælland – Køge Marina – her har man inddraget den parkeringsplads, hvor man førhen parkerede sin bil med traileren. Nu bygges der ferielejligheder i stedet,” siger Wagner.

Rungsted Havn er også én af de populære havne at sætte sin båd ud fra. Man har en meget bred rampe, hvor der kan komme fire både i vandet samtidig. Havnemester, Henrik Kristensen, mener, at man efterhånden har fået slæbestedet til at fungere.

Man skal enten købe et dagskort til 100 kroner eller et årskort til 1000 kroner. Der er dog begrænsning på antallet af årskort. Grænsen er 300. Så når man kommer hen i juni måned, så er årskortene ved at være solgt.

”Alle er velkomne her hos os. Og man kan altid komme i vandet, hvis man køber et dagskort. Antallet af dagskort er ubegrænset, så der er nogle dage om året, hvor der er rigtigt tryk på nede ved ramperne. Men jeg tror, det begrænser sig til 3-4 dage om året, hvor der godt kan være lidt kaos,” siger havnemesteren i Rungsted.

Der er masser af parkeringspladser i Rungsted. Der er faktisk mere end nok, mener havnemesteren.

”Men nogle folk gider jo ikke gå mere end ti meter, når de har sat deres båd i vandet, og så smider de bare bil og trailer, hvor det nu bedst passer dem,” beklager han sig.

Næstformanden i Sjællands Småbådsfiskeklub er da også klar til at gribe i egen barm, når den kritik lyder.

”Klubmæssigt har vi efterhånden fået et godt forhold til havnene. Men der er altid nogle, der ikke tænker sig om og eksempelvis parkerer, så havnens faste brugere ikke kan komme forbi. Dialog og selvjustits er kodeordene,” slår Jann Wagner fast.

I klubregi har man derfor nedfældet de uskrevne regler på papir. Det er blevet til De Ti Rampebud. Se dem andetsteds i forbindelse med denne artikel.

Fiskeavisen lavede for nogle år tilbage en rampeguide for hele Danmark. Den kan stadig rekvireres, men er dog ikke blevet opdateret de seneste fem år, så nogle oplysninger er forældede. På internettet kan man finde en mere opdateret version på adressen fisketips.dk. Her er det brugerne selv, der giver tips og oplysninger om cirka 150 slæbesteder og ramper landet over. Det direkte link finder du i linksamlingen til denne artikel.

Speedbådskørekort

Bekendtgørelsen om speedbådskørekort omfatter planende fritidsfartøjer. Føreren af en planende båd skal være fyldt 16 år og have bestået prøven for speedbådssejlads.

De fleste steder, hvor man tilbyder undervisning til duelighedsbevis, tilbyder også undervisning til at kunne gå op til prøven for speedbådssejlads.

Personer, som har bestået duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere, opfylder kravene, og skal derfor ikke tage prøven.

Prøven kan aflægges hos en af de cirka 300 bemyndigede personer rundt om i landet.

Se mere på internettet på siden Fuld Skrue Frem, som du finder i linksamlingen til denne artikel.

Yderligere oplysninger om speedbådskørekort kan også fås hos Søfartsstyrelsen på tlf. 39 17 44 00.

Forsikring kan være dyr

Speedbådsfolket og vandskidrengene kan godt glemme alt om at komme ind i det gode selskab i småbådsfiskeklubberne. Mange vil ellers gerne være medlem af klubben, da den har forhandlet sig frem til en meget attraktiv gruppeforsikring med Tryg. Med den police i hånden kan bådejerne spare tusindvis af kroner hvert år.

Det er nemlig ikke helt billigt at forsikre trailerbåde, da flere af selskaberne ser dem som et objekt i ”højrisikogruppen”. Specielt de hurtige speedbåde er ugleset i forsikringsbranchen. Mange af selskaberne vil slet ikke have dem ind.

”Vi har ingen vandskibåde i vores klub – og ønsker det heller ikke. Vi har kun både organiseret, der kan bruges og bliver brugt til fiskeri,” siger Per Schmidt fra Jysk Småbådsfiskeklub.

Hurtige både laver erfaringsmæssigt mange skader, og da de tillige er et yndet mål for tyve, så holder selskaberne hellere fingrene fra fadet – eller sætter præmien derefter.

For at undgå tyveri, når båden står på sin trailer på land, skal man helst sikre den med en lås. Ellers er det alt for nemt at bakke en bil til og bare køre af sted med trailer og båd.

DE TI RAMPEBUD

  1. Overhold de regler der gælder for færdsel på havnens område.
  2. Klargør båden til søsætning væk fra rampen, hvor du ikke holder i vejen.
  3. Vent til det bliver din tur, og gør opholdet med bilen på rampen så kort som muligt.
  4. Fortøjer båden så langt ude på broen (væk fra rampen) som muligt, før bilen flyttes.
  5. Parker bil og trailer på de særlige ”trailer-P-pladser”, eller hvor du holder lovligt og af vejen.
  6. Overhold havnens hastigheds begrænsning for sejlads i havnebassinet, både på vej ud og ind.
  7. Efterlad aldrig fiskeaffald i havn eller havnebassin. Rens fisk på åbent vand eller når du kommer hjem.
  8. Når du lægger til ved rampen, skal båden trækkes op hurtigst muligt.
  9. Rig båden af væk fra rampen, hvor du ikke holder i vejen.
  10. Udvis tålmodighed og hjælp andre som har brug for en hånd.

Uskrevne regler nedfældet af småbådsklubberne

GODE LINKS

Artiklen har været bragt i Bådmagasinet 2004

Tags: , , , ,