Sejlerferie i Danmark – set med tyske øjne
"Vi bliver ved med at komme tilbage i vores båd, så længe helbredet tillader det," siger Heike Bienert.
En tysk besætning, der med samme båd har udforsket danske farvande gennem 31 sæsoner kan vel om nogen give et nuanceret syn på det danske land set fra søsiden.
Heike og Rainer Bienert anløber lystbådehavnen i Rødvig i en ni meter lang lystbåd af stål. Først tror man det er en træbåd, da master og cockpit oser af glæden ved at vise og vedligeholde maritimt træ- og tovværk. Rainer har selv tegnet, bygget og plejet hele molevitten, så det er en stolt skipper, der fortæller om den tyske båd med det franske navn Chasseur – og oplevelserne i den gennem de sidste 31 sejlsæsoner.
Bådens hjemsted er Horumersiel nord for Wilhelmshafen i Nordfriesland i Tyskland. Ifølge Heike og Rainer Bienert – et lille tysk ferieparadis – ikke langt fra den hollandske grænse og lige ud til Vesterhavet med Kielerkanalen som den naturlige port til danske farvande. En port de har sejlet igennem hver sommer igennem 31 år for at opleve et helt andet ferieparadis længere mod nord.
”I vores lille lokalsamfund bor der 10.000 indbyggere. Om sommeren kommer der over 40.000 turister. Så vi synes det er skønt at tage væk fra al virakken og sejle op til de fredfyldte skandinaviske omgivelser,” fortæller Heike Bienert.
Da deres tre sønner var små havde de dem med. Nu er deres knægte blevet voksne mænd i slutningen af trediverne – to af dem med egne både. Heike og hendes mand er gået på pension, så de har masser af tid til sommersejladsen i Chasseur.
Fornemmelser for flaget
”Egentlig har jeg tit tænkt på, hvor befriende det ville være at sejle under et helt andet flag – hvad med et fra Costa Rica eller Brasilien,” siger Rainer Bienert med et glimt i øjet, men alligevel med et stænk af alvor i stemmen.
Han skoser derefter sine landsmænd en smule – mener, at de er slemme til at finde sammen og danne små kliker, når de sejler. Og så følger de i ”røven” af hinanden og besøger de samme overfyldte lystbådehavne år efter år. Navnet på posen fra bageren er det eneste lokale islæt de bringer med sig på den videre færd. Hans kone supplerer.
”Der er ikke mange, der gider sejle ind i de dybe jyske fjorde eller lægge til ved ubetydelige bådebroer og øer rundt omkring.”
Derefter remser hun alle fjorde op fra Aabenraa til Mariager med en sikkerhed i stemmen, så man er overbevist om, at denne tyske kvinde har været i dem alle.
”Det har vi altid gjort, og det har givet os mange anderledes oplevelser og venskaber med danskere, der ikke nødvendigvis sejler selv,” fortæller Heike Bienert, der altid har oplevet danskerne meget mere åbne og ligetil end svenskere og nordmænd.
Danskere er meget nede på jorden, og vi er nemme at komme i kontakt med – mange danskere kan tysk og ellers slår man bare over i engelsk.
”Vi har forsøgt at lære dansk, men man glemmer hurtigt, når man ikke praktiserer det en hel lang vinter, så det har vi opgivet” siger Rainer Bienert.
Sprogbarrierer har dog aldrig vist sig som nogen hindring i Danmark. De husker begge tilbage på en episode med en ældre dansk herre ved Limfjorden, der hverken kunne det ene eller andet fremmedsprog. Men han insisterede på at fortælle dem et eller andet, og de forstod til sidst, at han inviterede dem på en sightseeingtur i sin bil. De var sammen med ham hele dagen uden at de talte samme sprog, og da de kom tilbage til deres båd, blev de spurgt, hvordan de så forstod hinanden.
”Jamen det gik fint. Han talte dansk, og vi talte tysk – vi så de samme ting, og alle havde en dejlig dag!”
31 års havne-evolution
Både i forhold til Tyskland, Sverige, og Norge synes Rainer, at Danmark byder sine lystsejlere på gode forhold, der hele tiden bliver udviklet til det bedre for gæstesejlere. Der er kommet mange nye lystbådehavne igennem de 31 år han og konen har besejlet de danske farvande. Desuden er mange af de eksisterende havne blevet udbygget og tilpasset forholdene med flere gæster og større både.
Selv om svenskerne opleves som mere reserverede af tyskerne, så byder både den svenske østkyst og vestkyst på mange yndede mål. På dette års tur regner man således også med at besøge Stockholm.
”Vi har altid følt os godt behandlet som gæstesejlere i Danmark og Sverige. I Norge føler jeg derimod, man har en helt anden holdning. Man har groft sagt nok i sig selv og sine egne både!”
I Danmark har de gennem årene udvekslet adresser med flere danskere, de har mødt i løbet af deres sommertogter. Heike er en flittig skribent ud i postkort, så de lander med jævne mellemrum i danske postkasser.
Artiklen har været bragt i Bådmagasinet 2005
”Vi bliver ved med at komme tilbage i vores båd, så længe helbredet tillader det. Det er dejligt at være af sted igen i år,” lyder det som en afsluttende bemærkning fra Heike Bienert.
Loading ...