![]() |
Masai-folket kæmper for sin kulturs overlevelse
Kulturelt og sprogligt er Kenya et af de mest forskelligartede lande i Afrika. Går man en tur ned igennem hovedstaden Nairobis gader, så vil man i løbet af en halv time have passeret folk fra stort set alle sprogstammer i Afrika og ethvert andet kontinent på kloden. Og de er alle sammen kenyanere. Opgaven at beskrive Kenyas befolkning vil derfor aldrig blive fyldestgørende, da der historisk set er sket så mange forandringer op igennem tiden, at man skal have de stærke briller på for at lægge puslespillet korrekt. Arabisk historie og kolonistaternes nedskrevne tekster kan dog hjælpe med at finde frem til den nyere historie. De oprindelige stammefolk i Kenya er også mange og forskellige, og selvom stort set alle stammekulturer er begyndt at orientere sig mod et moderne samfund, så er det første to kenyanere, der mødes, spørger hinanden om: Hvilken stamme tilhører du? På den måde holdes der liv i stammerne - enhver kender den kulturelle arv, men det er få, som udlever de gamle traditioner og ritualer. En undtagelse i den sammenhæng er til dels de kendte masaier. Den største oprindelige etniske gruppe er Kikuyu, der oprindeligt har levet i området omkring Mount Kenya. Den anden største etniske gruppe er Luo-folket, som udgør cirka 15 procent af Kenyas nuværende befolkning.
Det er dog den meget lille befolkningsgruppe - Masai - der er blevet symbolet på Kenya i turistmæssig sammenhæng. Det skyldes i høj grad at Masai-folket forsøger at holde fast i det oprindelige og stadigvæk lever som man altid har gjort. Den massive påvirkning ude fra er dog ved at gøre sin indvirkning også blandt masaierne. Masaierne var også kendt i Europa længe før turisterne begyndte at strømme til - eller berygtede er nok et mere dækkende ord. Masaierne var nemlig utroligt gode krigere. Det har både andre stammer og udefra kommende europæere og arabere fået at mærke på egen krop op igennem historien. Det var på grund af masaiernes dominans i det indre Kenya, at man først sent gik på opdagelse i området. Dem der gjorde det kom nemlig ikke tilbage igen - og sådan noget rygtes. Det var først da den skotske opdagelsesrejsende Joseph Thomson i 1883 var skør, modig og snedig nok til at samle og gennemføre en ekspedition, at man rigtig fik oplysninger om det indre Kenya.
|