Det sker ikke for mig

Onsdag den 25. juni 2003 var én af de dage, der bliver skrevet ind i statistikken over søulykker, hvor situationen ikke var til at redde.

Ved 18-tiden observerede en norsk coaster en trimaran med bunden i vejret cirka 10 sømil ud for Grenaa. Søværnets Operative Kommando (SOK) blev alarmeret, og man satte straks en større aktion i gang med to redningsfartøjer fra Grenaa Havn, orlogskutteren Thurø samt en redningshelikopter fra Flyvevåbnets Eskadrille 722.

Man vidste på dette tidspunkt endnu ikke, hvor mange der var eller havde været ombord. Fra coasteren havde man observeret en mand, der drev efter den kæntrede sejlbåd iført våddragt og svømmevest. Det viste sig, at han drev i sin sikkerhedsline.

Efterforskningen gør det senere klart, at den 50-årige druknede sejler var gået ud fra Reersø nord for Slagelse mandag aften, hvor han også havde sin 42-årige kæreste med sig ombord. Planen var at besøge Læsø og Limfjorden.

42-årig fundet uden redningsvest

Kæresten var endnu ikke fundet, da eftersøgningen indstilles i løbet af torsdag den 26. juni. Hun ville med en overlevelsesdragt højst kunne overleve mellem 10 og 20 timer i vandet på åbent hav. Små tre uger senere - i midten af juli - finder en sejler hende drivende i Øresund mellem Danmarks og Sveriges kyster.

Den svenske kystvagt bringer hende til Helsingør, hvor det lokale politi står for ligsynet.

"Da hun bliver fundet er hun iført våddragt med en sejlerjakke udover, men uden redningsvest," siger vicepolitikommissær John Hestehave.

Under eftersøgningen tre uger tidligere fandt man en redningsvest drivende cirka fire sømil fra den kæntrede trimaran.

Det forliste fartøj blev slæbt til Grenaa, hvor det torsdag den 26. juni blev hejst på land ved hjælp af en kran. Her konstaterede man, at trimaranens mast var knækket ligesom begge pontoner var blevet revet ud og havde efterladt sig store huller i skroget.

Fundet med flænge i panden

Den 50-årige, der er blevet beskrevet som en erfaren sejler, havde, da han blev fundet i sin sikkerhedsline efter båden, en flænge i panden. Hos Søværnets Operative Kommando (SOK) tror man, at den mest sandsynlige forklaring på den tragiske ulykke er, at manden har fået bommen i hovedet, hvorefter trimaranen er kæntret.

Politiet i Grenaa har dog lukket sagen efter fundet af den 42-årige kvinde, så man finder aldrig ud af den egentlige årsag.

En af Flyvevåbnets redningstjenestes (Eskadrille 722) mest erfarne piloter, fartøjschef Tommy Hesselbjerg, mener dog også, at det lyder som en plausibel forklaring, at manden har fået bommen i hovedet.

"Det er den type ulykke, vi ser mest i forbindelse med lystsejlere i sejlbåde. Især i det tidlige forår bliver mange overraskede, når bommen pludselig kommer kørende ind over båden," siger piloten, der har fløjet i flyvevåbnets Sikorsky helikoptere siden 1972.

Lystsejlere er blevet bedre

Med 31 års praktisk erfaring i bagagen har pilotens ord en vis vægt. Derfor virker det også beroligende, når han trods den dramatiske ulykke i Kattegat siger, at danske lystsejlere generelt er blevet langt bedre til at håndtere situationer til søs.

"For 10-20 år siden blev vi kaldt ud til aktioner med lystsejlere involveret langt hyppigere end i dag. I dag er lystsejlere ikke en gruppe, vi går og snakker om som et decideret problem," siger han og peger samtidig på en mulig forklaring.

Lystbåde har fået installeret langt mere elektronisk udstyr end tidligere, og desuden er mobiltelefonen en medvirkende årsag til, at man hurtigt kan berolige pårørende på land, hvis man ikke lige kommer ind til den planlagte tid.

Tommy Hesselbjerg mener, at de fleste ulykker opstår på grund af uvidenhed, mangel på omtanke eller fordi, man bliver presset ud i en situation, hvor man tager chancer.

"Typisk er en situation, hvor ferien er slut, og vejret ikke lige er til at sejle hjem. Alligevel vælger man at tage af sted, da man jo gerne vil have båden hjem, inden man skal starte på arbejde igen," siger den person, der muligvis sidder ved styrepinden i helikopteren, hvis én af os sejlere skulle få brug for det af den nævnte grund.

Udfordrer skæbnen

I dårligt vejr er det bedst er at lade båden ligge og hente den, når vejret på ny arter sig. Det gør de fleste også, men der er altid nogen, der udfordrer skæbnen og ender i situationer, som man pludselig ikke kan håndtere.

Søredningstjenesten havde i 2002 sammenlagt 371 eftersøgnings og redningsaktioner, hvor der var tale om eller formodning om en nødsituation. I 2001 var det samme tal 394, så man har kunnet konstatere et lille fald svarende til cirka seks procent.

Sejlerglæderne skal dog ikke tages på forskud i den sammenhæng, da kystredningstjenesten i modsætning til Søredningstjenesten oplevede en stigning i antallet af assistancer på 35,7 procent i samme periode.

Faldende tendens i søulykker

Det er dog glædeligt, at man siden 1993 har set en generel faldende tendens, så man i den 10-årige periode næsten har halveret antallet af redningsaktioner til søs.

Sidste år stod måtte man rykke ud for at hjælpe motorbåde og sejlbåde i 90 tilfælde. Tilsvarende var der 78 udrykninger til joller, mens windsurfere tegnede sig for 20.

Det er svært at spå om, hvordan 2003 vil tegne sig ind i statistikken. Den erfarne kaptajn fra Flyvevåbnets Redningstjeneste, kan dog konstatere, at sidste halvdel af juni og første halvdel af juli har været en særdeles travl periode.

"Når man som jeg flyver henover Danmark en sommerdag og ser, hvor mange mennesker, der har glæde af at opholde sig ved og på vandet, så er der dog ingen grund til at sige, at lystsejlerne generelt er dårlige og uforsigtige - men der vil altid være nogen, som tager unødige chancer eller ikke tænker sig om," siger Tommy Hesselbjerg.

Altid skibsførerens ansvar

Alt, hvad der kan flyde og transportere personer på havet, har ifølge de internationale søvejsregler en fører, der er ansvarlig for skibets udrustning, for besætningens sikkerhed og for at sejle skibet.

Skibsføreren kan stilles til ansvar og straffes

Udover de skrevne regler, skal skibsføreren også kende til havets normer, og være i stand til at udøve godt sømandskab. Skibet skal være udrustet og bemandet forsvarligt. Det er også skibsførerens ansvar, at skibet er udrustet forsvarligt i forhold til, hvilke farvande man skal sejle i.

Skibsføreren skal også sikre at skibet er vedligeholdt, så det er i sødygtig stand, og så skal skibet også være forsikret.