Først og fremmest har valg af forsikringsselskab også noget med tillid at gøre. Derfor er det ikke nødvendigvis det billigste selskab, der er det bedste – eller selskabet med de bedste betingelser, som udløser den bedste service, når uheldet er ude. Forsikring er mange ting. Men ser man på det nu og her, når bådbudgettet skal lægges, så er prisen selvfølgelig en vægtig faktor for de fleste.

Forsikring af båden er for mange slet og ret en nødvendighed for overhovedet at få finansieret et bådkøb. Banker og finansieringsinstitutter vil gerne have ekstra sikkerhed for deres penge, når beløbene bevæger sig over i bådpriser.

Specielt de hurtigtgående både er et sødygtigt eksempel på, at forsikringsselskaberne regner nogle bådtyper for en særdeles ”risikabel forretning”. Både bliver nemlig ”levende” sammen med den type mennesker, der sætter sig ved roret, og antallet af hestekræfter de har med at gøre. Det giver sig udslag i prisen hos selskaberne. Såkaldte ”speedbåde” har derfor ikke en naturlig plads på de nederste hylder i sortiment hos forsikringsselskaberne.

”Nogle både forsikrer vi slet ikke. Hurtigtgående motorbåde med z-drev, kan man eksempelvis ikke få forsikret hos os. Kun hvis man har samlet alle sine forsikringer i Topdanmark som helkunde, er vi villige til at give et tilbud på disse både,” siger således Sven Holmbo fra Topdanmark.

Seks selskaber

Bådmagasinet har indhentet oplysninger fra seks firmaer, der har bådforsikringer på programmet. Fem af dem vil være kendte af de fleste. Men vi har også taget en ”outsider” med i undersøgelsen. Rasmussen Assurance er et lille dansk mæglerfirma, der netop nu satser på forsikringsmarkedet for fritidsbåde med Lloyds of London i ryggen.

De fem andre selskaber er Codan, Topdanmark, Tryg, Pantaenius samt Yacht-Pool.

Det er ikke til at få de forskellige selskaber til at røbe, hvor mange kunder, der har tegnet en bådforsikring hos netop dem. Det er og bliver en forretningshemmelighed. Men ud fra en redaktionel vurdering er disse selskaber længst fremme i feltet med bådforsikringer. De to sidstnævnte beskæftiger sig faktisk ikke med andet.

Rasmussen Assurance er taget med for at vise et alternativ til de etablerede spillere på forsikringsmarkedet for både. Mæglervirksomheden har eksisteret siden 1974 og blev i 1998 Lloyds repræsentant i Danmark på markedet for privatforsikringer. Fra i år satser de med en større kampagne netop på området for bådforsikringer.

Vågent øje til kapsejlere

Klassebåde, der i vid udstrækning bliver brugt til kapsejlads, får ligesom små og mellemstore speedbåde øjenbrynene til at hæve sig en ekstra gang på en årvågen forsikringskonsulent. Et risikotillæg bliver hastigt lagt oven i hatten. Det er ikke kun hurtige motorbåde, men også hurtige sejlbåde, der får et skudsmål som hørende til kategorien af både med høj risiko.

”Ekstreme kapsejladsbåde afviser vi at forsikre ud fra en helt konkret risikovurdering,” siger Tim Jørgensen fra Yacht-Pool.

Hos Pantaenius, der ligesom Yacht-Pool kun beskæftiger sig med bådforsikringer er man ikke afvisende overfor lette sejlbåde, som lægger op til at blive brugt til kapsejlads. Men der bliver lagt et tillæg på op til 25 procent oveni præmien i sammenligning med både i samme størrelse.

”Man er dækket hos os i konkurrencesituationer. Vi tager os ikke af om sejlbådene bliver brugt til kapsejlads, men der er nogle både, som får et mindre tillæg på præmien med baggrund i deres konstruktion,” siger administrerende direktør i Pantaenius, Gert Toft.

Rasmussen Assurance tegner også forsikringer på ekstreme kapsejladsbåde, men man skal være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis båden bliver BRUGT til kapsejlads.

”Almindelige bådtyper, der er med i enkelte konkurrencer i løbet af en sæson, vil være dækket. Men er det både, der bliver brugt primært til kapsejlads, så dækker vi ikke,” lyder det fra Stinne Ølshøj Jensen.

Hos Topdanmark og Codan er man også dækket under al form for kapsejlads.

”Dog ikke race med speedbåde,” pointerer Tonni Borg fra Codan, hvis selskab ellers tegner forsikringer på alle typer kapsejladsbåde med forskellige former for risikotillæg.

Codan har en database over alle kendte bådmærker på markedet. Findes et mærke ikke, så sørger Tonni Borg for at lave en vurdering på båden og lægge den ind i databasen.

Riggens vurdering

Ingen af selskaberne har decideret aldersnedskrivning på værdien af en sejlbåds rig – og dog. Både Tryg og Yacht-Pool betinger sig nemlig af, at reparation eller udskiftning af en rig ikke beløber sig til mere end 20 procent af den samlede forsikringssum.

Den tilsvarende sats hos Codan og Topdanmark er 25 procent af den samlede forsikringssum, mens man er sikret en ny rig uanset pris i forhold til forsikringssum hos både Pantaenius og Rasmussen Assurance.

Denne forskel er jo nok værd at bemærke, hvis man skal kaskoforsikre en ældre sejlbåd eller en båd med en speciel rig til kapsejlads. Her skal man dog lige have in mente, at Rasmussen Assurance ikke dækker skader under kapsejlads – det gør Pantaenius.

Uønskede speedbåde

Pantaenius dækker ikke motorbåde, der kan sejle over 40 knob og trailerbåde er man heller ikke interesseret i.

”De forsvinder bare,” som Gert Mørk udtrykker det.

Tyveknægte kan hurtigt komme væk fra gerningsstedet både i vandet eller med båden stående på traileren, og man har igennem de senere år set en stigning i tyverierne af disse både.

De etablerede selskaber er derfor heller ikke begejstrede for de små trailerbåde og for den sags skyld andre hurtigtgående motorbåde.

Til gengæld er det andet rendyrkede bådforsikringsselskab, Yacht-Pool, ikke afvisende overfor de små speedbåde, som konkurrenterne vægrer sig ved at tage ind i varmen.

Yacht-Pool har nemlig et effektivt værktøj til hurtig indsats, når bådene forsvinder. Selskabet har eget fly, hvor Tim Jørgensen selv sidder bag styrepinden, når ”alarmen” lyder.

”Vi sikrer os altid, at folk husker at oplyse om skrognummeret på deres både, og at det er korrekt oplyst. På den måde er vi klar til hurtig udrykning og kan i mange tilfælde finde frem til de stjålne både enten i vandet eller på land,” forklarer Yacht-Pools mand i pilotsædet.

Hos den nye legekammerat i klassen for bådforsikringer, Rasmussen Assurance, lyder budskabet, at der IKKE er nogen bådtyper, man IKKE forsikrer.

”Vi skelner ikke mellem bådtyper, men tager forsikringssummen som udgangspunkt,” siger Stinne Ølshøj Jensen fra Rasmussen Assurance.

Erfaring bedre end eksamen

Fire af firmaerne giver ikke meget for den såkaldte duelighedsprøve. Det er mere interessant for dem, om man har dokumenteret sejlererfaring, eller om man har sejlet skadefrit i en årrække.

Som Administrerende direktør hos Pantaenius, Gert Toft, udtrykker det:

”Vi vil meget hellere se erfarne folk end et duelighedsbevis. Praktisk sejlads over flere år er langt mere værd for os end et nyt stykke eksamenspapir!”

Det lovpligtige speedbådskørekort er heller ikke noget, der får forsikringsselskaberne til at juble og skadesanmeldelserne til at rasle ned.

”Det er jo en noget amputeret prøve i forhold til duelighedsbeviset, og kortet ændrer nok ikke meget ved den menneskelige adfærd i de hurtigtgående både,” siger Tonni Borg fra Codan.

Codan og Tryg giver dog henholdsvis 10 og fem procents rabat på præmien, hvis man har erhvervet sig et duelighedsbevis. Men altså ikke noget, hvis man kan fremvise et speedbådskørekort. Til gengæld giver Codan yderligere 10 procents rabat for bådejere, der er medlemmer i en sejlklub under Dansk Sejlunion.

Rabat, ved at samle flere eller alle sine forsikringer i et og samme selskab, er kun noget, man kan opnå i Topdanmark, Tryg og Codan. De har flere forskellige modeller, som det vil være for omfangsrigt at gå ind i her.

Selvrisikoens størrelse

Der er selvsagt forskel på om man selv skal betale 2.000 eller 12.000 kroner, når man har en skade eller bliver bestjålet. De fleste selskaber kører med forskellige grader af selvrisiko, hvor man slipper med en billigere præmie jo højere selvrisiko, man er villig til at betale i tilfælde af, at skaden sker.

Rasmussen Assurance har dog valgt en anden model. Selvrisikoen er til enhver tid en procent af forsikringssummen. Det vil sige, hvis man har en båd, der er forsikret for et beløb på 250.000 kroner, vil selvrisikoen beløbe sig til 2.500 kroner. Har man derimod en båd til en million kroner, så vil selvrisikoen være en procent af en million svarende til 10.000 kroner.

Hos Codan bliver selvrisikoen vurderet ud fra det antal år, man har sejlet skadefrit. Man rykker et trin nedad selvrisikostien hvert år, og har man sejlet skadefrit i syv år, så bortfalder selvrisikoen automatisk. Ved en skade rykker man dog to trin opad stien på ny.

Hos de andre selskaber er det op til den enkelte at vurdere om man vil spare nogle penge på den årlige præmie for selv at tage noget af ”skraldet”, når skaden sker.

Landtransporter med eget transportmiddel, dækker alle selskaber inden for Danmarks grænser. Sker transporten med en vognmand, så er det vognmandens erhvervsforsikring, der skal dække.

Under- og overforsikring

En formulering, der sikrer forsikringsselskabet mod tab i forbindelse eventuel underforsikring af en båd går igen i alle selskabernes forsikringsbetingelser. Undtagen hos Pantaenius. Her står det direkte i betingelserne, at selskabet ikke kan påberåbe sig underforsikring.

Det vil sige, at en bådejer, som er forsikret ved Pantaenius, altid er sikret et beløb svarende til den til enhver tid gældende handelsværdi til indkøb af enten tilsvarende inventar, eller ved totalskade - en tilsvarende båd.

Er man forsikret i et af de andre selskaber, og det skulle vise sig, at man er underforsikret, så vil man ved indkøb af inventar ikke kunne kræve udbetalt mere end et beløb svarende til forholdet mellem forsikringssummen og bådens reelle værdi. Ved totalskade vil man heller ikke kunne kræve mere end forsikringssummen.

Omvendt er det med overforsikring, som nok er et hyppigere fænomen end underforsikring. I takt med at båden bliver ældre, bliver den også mindre værd. Bådejeren skal som forsikringstager selv sørge for at ændre forsikringssummen, så den svarer til bådens reelle værdi. Gør man ikke det, så kan man, som årene skrider frem, ende med en betydelig overforsikring.

Det er ærgerligt af to grunde. Man har for det første i en årrække betalt for meget i præmie på grund af en for stor forsikringssum. For det andet får man altså ikke udbetalt mere, end båden reelt er værd, hvis skaden sker.

”Det er kunden alene, der bestemmer forsikringssummen, men hvis en ældre båd eksempelvis bliver stjålet, så spørger vi tre forskellige mæglere, hvad værdien er, og så beregner vi udbetalingen ud fra det,” forklarer Sven Holmbo fra Topdanmark, der kun i få tilfælde har været ude for at udbetale mindre beløb end båden var forsikret for.

Det er hans vurdering, at folk er blevet bedre til at ændre forsikringssummen i takt med bådens alder, da man ikke ønsker at betale mere i præmie end højst nødvendigt.

Lang næse til langturssejlere

Langturssejlere er ikke en ombejlet kundekreds i forsikringsbranchen. En tur rundt om jorden eller over Atlanterhavet er ikke noget forsikringsselskaberne som udgangspunkt synes er en god ide.

Vil man til Middelhavet eller de kanariske øer, så accepterer selskaberne dog en eller anden form for forsikring efter individuel vurdering af kaptajn og båd.

”Som udgangspunkt kan de fleste få lov til at sejle til Middelhavet, men det sker med jævne mellemrum, at vi må sige nej til folk, der vil krydse Atlanterhavet,” siger Gert Toft fra Pantaenius.

Det er dog ikke helt umuligt at blive forsikret som globetrotter, hvis man kan bevise overfor forsikringsselskabet, at man har styr på situationen. Eksempelvis var Jan Møllers enmandsprojekt forsikret igennem Topdanmark. Og han fik brug for sin forsikring, den gode Møller.

”Det er dog kun i helt specielle tilfælde, at vi går ind og dækker sejladser rundt om jorden eller over Atlanten. Som udgangspunkt mener vi nemlig ikke, at vi kan give vores kunder en rimelig service, da vi ikke har kontakter nok rundt omkring i verden. Derfor giver vi langt flere afslag end tilsagn,” forklarer Sven Holmbo fra Topdanmark.

Tryg og Codan tager af princip ikke jordomsejlinger. Rasmussen Assurance og Yacht-Pool er til at tale med om den helt store tur, men det er i høj grad op til kaptajn og båd at løfte bevisbyrden til afklaring af spørgsmålet: ”Er du og din båd gode nok – hver for sig og i fællesskab?”

PRISER PÅ FORSIKRING

Bådmagasinet har bedt seks forsikringsselskaber om at give en pris på to forskellige sejlbåde og to motorbåde med følgende karakteristika:

1. Sejlbåd, 32 fod, årg. 1985, med en værdi på 250.000 kr. Se bud

2. Sejlbåd, 37 fod, årg. 2000 med en værdi på 799.000 kr. Se bud

3. Motorbåd, 36 fod, årg. 1990, 2x150 hk Volvo Penta diesel, topfart

cirka 30 knob, værdi på 799.000 kr. Se bud

4. Motorbåd, 26 fod, årg. 1998, 240 hk benzinmotor, topfart cirka 30

knob, værdi 295.000 kr. Se bud

Fælles for alle tilbud er, at bådejeren er 39 år, han/hun har duelighedsbevis og har sejlet skadefrit i fem år. Båden skal ligge Gilleleje Havn, og man påtænker sejlads året rundt.

De afgivne tilbud er for kasko og ansvarsforsikring. Codans bud er dog en totalløsning, hvor ulykkesforsikring også indgår.