Fuldendte båddrøm for fem tusind

En stor del af fritidsflåden fra dengang står usælgelige hen i deres stativer på land, fordi folk løber skrigende bort, når de ser bådenes fallerede ydre og indre. Og det er synd, for mange lystfartøjer fra 60erne og 70erne sejler stadig udmærket. Sejlegenskaberne vil kunne opfylde kravene for de fleste entusiastiske fritidssejlere.

Derfor er det også herligt, når en mand som Torben Ejlersen på Falster kan vise, hvad der egentlig kan lade sig gøre, hvis man blot er udstyret med lidt tid, et par hænder med knofedt og så en smule kreativitet. Man når rigtigt langt for nogle få tusinde kroner.

Muligheder i gammel båd

Med indgangen til det nye årtusinde for tre år siden købte Torben Ejlersen en Hurley 22. En 22 fods engelske lystbåd, der blev bygget på et værft i Southampton i midten af 60erne. 35 år går ikke upåagtet hen over nogen eller noget – heller ikke en Hurley 22, som ikke har set en kærlig hånd i en årrække. Torben Ejlersen fik da også båden til den overkommelige sum af 17.000 kroner.

”Jeg troede ikke, at jeg skulle have mig en egentlig sejlbåd, men derimod en stor sejljolle,” siger han med henvisning til, at han dengang mente, at sejlbåde var for dyre til hans budget.

Men lige pludselig dukkede, der alligevel en båd op, som han kunne se mulighederne i. Kort fortalt, så den 22 fods sejlbåd herrens ud. Der var ikke nogen ruder i ruffet, og den tidligere ejer, som kun havde haft den i kort tid, havde forsøgt at male den med en rulle, hvilket mildest talt ikke havde gjort båden kønnere. Under dæk så alt træværket ud som om båden var trukket op efter længere tids ophold på havets bund.

”Men jeg kunne se på linierne, at det var en flot båd, som bare trængte til at komme under den rette behandling,” forklarer Torben Ejlersen, der oprindeligt er uddannet maler.

Sandpapir og sprøjtespartel

En februardag blev fenderlisterne taget af, og fribordet slebet helt i bund med groft sandpapir. Derefter gjorde en polyesterspartelmasse det af med alle de gamle ridser og revner. På de mest udsatte steder blev der brugt en tokomponent sprøjtespartel, men det er ikke en bydende nødvendighed, at gå så grundigt til værks.

Alt blev herefter pudset jævnt med et finkornet sandpapir, og fribordet blev grundet med Scansealer, der normalt bliver brugt til autolakering.

Hemmelighed bag flot resultat

Den tokomponente PPG autolak, der kom ovenpå grundmalingen er ifølge Torben Ejlersen hele hemmeligheden bag et flot resultat. Han har som udlært maler et rimeligt godt håndelag for at sprøjtelakere. Men det er overhovedet ikke nogen forudsætning for et godt slutresultat, at man kan sprøjtemale. Fribordet kunne have været oversået med ”løbere”, uden det havde fået Torben Ejlersen til at fortvivle af den grund.

”Løbere” var der ingen af i Torbens tilfælde, men han har for nylig set et andet sprøjteresultat på en båd, hvor manden bag sprøjten ikke var så erfaren, og malingen derfor var løbet i alle ender og kanter.

”Alle løberne blev vandslebet væk med helt fint sandpapir, og hvis jeg skal være ærlig, så endte han med at få et endnu flottere resultat end mig. Netop fordi vandslibningen gør overfladen endnu mere jævn og derfor også er nemmere at polere op,” forklarer Torben Ejlersen.

Amatørernes sprøjtemaling

Han mener derfor også, at enhver faktisk kan sprøjtemale sin båd og få et flot resultat, hvis man bruger tokomponent autolak. Man skal ikke til at male om, selvom båden er fuld af løbere. Det kan ikke gå værre, end man får nogle ekstra timers med slibearbejde.

”Den er lavet til, at alle skal kunne arbejde med den,” slår den gamle maler fast.

Han nøjedes heller ikke med fribordet. Alt tilgængeligt glasfiber over og under dæk fik en tur. Under dæk blev alt træværk pillet ud. På den måde kunne han i vintermånederne stå i sit værksted og slibe træværket i bund, give det mørk mahognibejdse og lakere med yachtlak ovenpå.

Den erfarne maler vil gerne medgive, at det er noget besværligt at sprøjtelakere under dæk. Bevægelsesfriheden er begrænset, og det kan hurtigt ende med et farligt svineri, som han udtrykker det. Man må i den sammenhæng ikke glemme at investere cirka 200 kr. i en sikkerhedsmaske med aktivt kulfilter. Ved brug af sprøjtemaling er det ikke nok med et støvfilter over næse og mund.

Under dæk blev siderne og ruffet efterfølgende beklædt med et vandafvisende tæppe, købt i Silvan og limet op med fem liter vandbaseret Casco lim. Det lyder skørt at bruge vandbaseret lim, men det er beregnet til brug i fugtige omgivelser og har betydelige hæfteegenskaber. Derudover er det ikke så giftigt at arbejde med i de indelukkede omgivelser under dæk.

Hynderne i køjerne har fået fornyet betrækket med noget billigt indisk bomuldsstof købt i Jysk.

Nyt look til gammel lystbåd

Da Torben Ejlersen købte sin Hurley 22, var der ingen ruder i ruffet. Det problem løste han ved at købe en kvadratmeter mørkt plexiglas og skære det til, så det passede hen over hullerne. Inden han spændte glasset fast med små fire millimeter bolte og møtrikker, malede han glasfiberen sort på den flade, som plexiglasset dækker. Det gør, at hele glasfladen ser ensartet ud, når den er spændt på.

Det ser måske ikke lige så elegant ud, som de fem indfattede ruder båden i sin tid blev født med, men det er blevet en løsning, der giver den gamle lystbåd et lidt mere moderne look. Og så kostede det kun omkring en plovmand.

Arbejdet med at renovere båden stod på fra februar til juni, og de fleste aftner og weekender blev sat i bådens tegn. I mandetimer regner Torben Ejlersen sig frem til omkring 150. I værftspriser ville sådan en omgang derfor være blevet yderst pebret for menigmand. Nu kan han regne sig frem til, at der er brugt materialer for omkring 5.000 kroner. Det er ligesom til at forholde sig til.

Fenderlisten af træ er ikke blevet skiftet ud endnu, men når den tid kommer, er det ikke noget, der vil vælte budgettet.

”Jeg har noget gammelt terrassetræ liggende derhjemme. Det skærer jeg ud og giver en overfræsning på forkanten. Med en gang mørk olie, ser det lige så fornemt ud som alt det andet,” siger den ægte gør-det-selv-mand fra Falster.

Olie og ikke lak

Fenderlisten af træ skal have olie – for som han siger:

”Jeg vil kunne glide ind på min plads uden at være bange for at ramme pælene. Hvis jeg lakerede fenderlisterne, kunne jeg lave arbejdet om, hver gang det skete!”

På den måde kan han også altid stikke til søs alene. Hver gang han glider ud igennem havnehullet i Stubbekøbing, kan folk stå og beundre den lille flotte lystbåd. Den ligner ”en million” men har kun kostet Torben Ejlersen 23.000 kroner i indkøb og materialer, før den var fuldt sejlklar.

Siden har han så investeret i nogle behageligheder som en firetakts 5 HK Honda påhængsmotor, der kunne glide ned i den dertil indrettede motorbrønd i hækken. Desuden har han fået GPS og ekkolod installeret. Men det er tilbehør, han i første omgang ikke behøvede for at være sejlklar. Ejlersen har bevist, at drømmen om en flot lystbåd er realiserbar for alle.

Drømmen er til at betale i penge, men koster i knofedt.