Fup og fakta om:

Jetfartøjer

Bådmagasinet satte sig derfor for, at finde frem til fup og fakta, når det gælder salg og sejlads med den lille hurtige sag.

Den største importør af turbinedrevne fartøjer, Steen Pedersen, klapper i sine hænder i forbindelse med, at et nyt EU-direktiv om salg af fritidsfartøjer netop nu bliver skrevet ind i dansk lovgivning. Importørens glæde over EUs handelsmæssige opbakning er måske berettiget. Jet Trades salg har nemlig aldrig været bedre end hen over sommeren 2003.

Fartglade søsportsmænd har dog i første omgang ikke lige så meget at glæde sig over som importøren.

Direktivet fra EU gælder nemlig kun bygning og markedsføring af vandscootere (jetbåde) – anvendelsen af dem er stadigvæk underlagt de samme restriktioner under den danske naturbeskyttelseslov, som en har været gældende i en Bekendtgørelse fra Miljøministeriet siden den 15. juli 1995.

”Det er rigtigt, at EU-direktivet åbner for en række bådtypers fri bevægelighed som handelsvare. Herunder også fartøjer under betegnelsen vandscootere,” siger Skibsinspektør i Søfartsstyrelsens Regelcenter, Arne C. Mikkelsen.

Disse regler om bygning og markedsføring af vandscootere er netop nu ved at blive ført ind i den danske lovgivning i Erhvervsministeriets regi. Når det er sagt understreger skibsinspektøren dog et stort men.

”Anvendelsen af vandscootere vil fortsat være reguleret - og stærkt begrænset – af Bekendtgørelsen fra Miljøministeriet.

Båd eller scooter

Steen Pedersen fra Jet Trade i Århus, der importerer og sælger jet-fartøjer, slår for tiden stort op, at han sælger jetbåde. Under henvisning til det nye EU-direktivs definition af en vandscooter, mener forhandler Steen Pedersen nemlig, at hans jet-fartøjer må sejle ved de danske kyster lige som alle andre motorbåde.

Problemet for den sagesløse køber er bare, at den udlægning er hverken Skov- og Naturstyrelsen, de danske amter eller dansk politi, enige i. Og disse offentlige instanser varetager i fællesskab det gældende regelsæt vedrørende anvendelsen af vandscootere (jetbåde).

”Det er til syvende og sidst kun domstolene, der kan vurdere om det er en ulovlig vandscooter eller ej. Og der er ingen planer om at lave reglerne for anvendelsen af vandscootere om. I den sammenhæng heller ikke definitionen af en vandscooter,” siger kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen, Lars Gudmand Pedersen.

Definitionen af en vandscooter i bekendtgørelsen om regulering af sejlads med vandscootere lyder: ”Bekendtgørelsen omfatter sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer og andre motordrevne sportsfartøjer af tilsvarende karakter, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der står eller sidder på fartøjet.”

Politiet håndhæver fortsat

Denne definition er meget åben. Og med definitionen fra naturbeskyttelsesloven i hånden håndhæver politiet brugen af vandscootere langs danske kyster. Og da definitionen fortsat er den samme, vil politiet fortsat kunne slå ned på brugerne, hvis de ikke lige sejler indenfor et af de efterhånden kun tre områder i Jylland, hvor det er tilladt at bruge vandscootere.

”Jeg mener helt sikkert, at importørerne bondefanger flere købere ved at bruge en EU-lovgivning som standardiserer salg og markedsføring af larmende både, men som i bund og grund ikke har nogen indflydelse på de danske regler om naturbeskyttelse,” siger politiassistent Henrik Olesen fra Middelfart, der blandt andet uddanner sine kolleger på Fyn til indsatser på og ved vandet.

Importøren i Århus har dog ikke tænkt sig at give efter for de danske myndigheder. Og han mener ikke, at hans kunder bliver bondefanget i det spil.

”Alle som bliver taget af politiet og slæbt i retten på grund af sejlads med en jetbåd, kan bare ringe til mig, så stiller jeg op i retten sammen med dem,” siger Steen Pedersen.

I den forbindelse gradbøjer han definitionen af turbinefartøjerne. Han forklarer overfor Bådmagasinet, at han ikke importerer og sælger jetfartøjer beregnet til kun én person. Han ved godt, at der er nogen, som stadigvæk importerer disse maskiner. Men da ingen af disse fartøjer endnu kan opfylde EUs nye krav til støj og forurening, så har han fravalgt dem.

Tre sager droppet i 2003

Steen Pedersen er fuld af fortrøstning overfor de lidt større turbinefartøjer, da tre sager, hvor der er rejst sigtelse i år og sidste år, alle er faldet ud til ejernes fordel. Dog er der faldet dom med en bøde på 1.500 kr. ved Retten i Århus, så sent som 2. januar 2003.

23. september 2002 blev en 38-årig mand frifundet ved Retten i Roskilde på grund af en procedurefejl hos politiet, hvor man sigtede ham efter den lokale politivedtægt i stedet for Naturbeskyttelsesloven.

13. januar 2003 opgav Politimesteren i Helsingør at fuldføre en sag med begrundelsen: ”….at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig i straf. Den samme formulering bliver brugt af Politimesteren i Nyborg, da han den 27. februar 2003 opgiver at fuldføre en sag mod en 41-årig mand, der har sejlet med sin Yamaha Bombardier beregnet til to personer.

Sagerne blev droppet, fordi Søfartsstyrelsens Regelcenter 9. januar 2003 sendte en udtalelse til sagen, hvor der var blevet sejlet med jetfartøj i Helsingør Politikreds. I den udtalelse åbner styrelsen op for en debat om begrebet vandscooter. Man slår dog fast, at der i den pågældende sag er tale om en vandscooter ud fra definitionen i reglerne om regulering med af sejlads af vandscootere.

Styrelsen skriver: ”... Derimod er der ændringer i fartøjets øvrige karakteristika, der peger mod en sammenligning med konventionelle motorbåde. Sammenfattende skal Søfartsstyrelsen udtale, at man ikke er i stand til entydigt at kategorisere fartøjet som værende alene en vandscooter…, men også finder fartøjet sammenligneligt med konventionelle fartøjer under den brede betegnelse motorbåde.”

Søfartsstyrelsens svar, der altså har lagt op til debat om vandscooterbegrebet, fik altså politimestrene i både Helsingør og Nyborg til at droppe sagerne for sejlads med vandscooter. Professor i EU-ret ved Københavns Universitet, dr. jur. Hjalte Rasmussen, havde dog gerne set, at sagerne var gået i retten, så man én gang for alle kunne have fået dette spørgsmål prøvet ved en domstol.

”For at straffe en person, skal der være en rimelig klar lovhjemmel. Det er der ikke på dette område. Og nu skal man jo passe på med, hvad man siger, men i min verden ser det ud som om, man i disse sager bevidst prøver at undgå at føre retssager, så man undgår at få lovhjemlen prøvet,” siger juristen og EU-professoren, der tydeligt giver udtryk for, at dette er en sag, som tænder hans professionelle instinkter.

Professionelt fartøj

Jan Kristensen er viceberedskabschef ved Roskilde Brandvæsen, der har tre turbinefartøjer til brug på Roskilde Fjord. Han har fået en speciel tilladelse til at sejle på fjorden med de to mindste fartøjer, der begge er beregnet til tre personer.

Efter sine erfaringer med fartøjerne undrer det ham, at der er specielle regler for brugen af dem i forhold til eksempelvis hurtigtgående motorbåde.

”Som de flerpersoners fartøjer er konstrueret i dag larmer og forurener de meget mindre end en hvilken som helst motorbåd med påhængsmotor,” siger viceberedskabschefen fra Roskilde, der siden nyinvesteringen i 2002 har brugt turbinefartøjerne flittigt både ved øvelser og redningsaktioner.

Med en aktionsradius fra Roskilde til Frederikssund på 12 minutter, kan Roskilde Brandvæsen ikke finde et mere effektivt redningsfartøj til aktioner på fjorden. Og da fartøjet ikke er forsynet med en fremdrivningsskrue, kan man gå helt tæt på forulykkede personer i vandet samt gå ind over meget lavvandede områder.

Små jetfartøjer larmer

Ifølge Steen Pedersen fra Jet Trade afholder han sig fra at importere de små énpersoners jetski, da de små motorer endnu ikke kan leve op til EUs nye direktiv om støj og forurening.

”De fartøjer jeg importerer, larmer i db mindre end en bil og larmer langt mindre end en motorbåd. Hvilke argumenter er der så tilbage for at have en særlovgivning for brugen af dem set i forhold til motorbåde,” siger han.

Hos Skov- og Naturstyrelsen holder man dog fast i sin meget åbne definition på en vandscooter.

”Det kan da godt være, at der finder en udvikling sted, hvor man kan diskutere om der er tale om et fartøj, der kan betragtes som motorbåde. Det er ikke min opgave at vurdere. Jeg kan kun konstatere, at naturbeskyttelsesloven er som den hele tiden har været, og det er i sidste ende kun domstolene, der kan tage stilling til spørgsmålet om det er vandscootere eller ej,” konkluderer kontorchef Lars Gudmand Pedersen.

Dermed er man tilbage ved udgangspunktet, hvor ejere af turbinefartøjer må være beredt på at gå i retten med deres sag for at få afklaret om de er ejer af en vandscooter eller en motorbåd. Definitionen i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 4. april 1994 om sejlads med vandscootere er nemlig stadig så åben, at alle turbinefartøjer kan komme i betragtning som lovbrydere.

Definitionen af en vandscooter i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 4. april 1994 om regulering af sejlads med vandscootere lyder:

”Bekendtgørelsen omfatter sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer og andre motordrevne sportsfartøjer af tilsvarende karakter, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der står eller sidder på fartøjet.”

Endvidere lyder det i § 6:

”Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt.”

Miljøministeriets definition og forbud mod brug af vandscootere ændres ikke.

Derimod har et nyt EU-direktiv om støj og forurening for fritidsfartøjer givet ensartede regler for at sælge og markedsføre fartøjer, der går ind under definitionen af en vandscooter. EU-direktivet lægger i den sammenhæng vægt på, at myndighederne ikke kan forbyde ”ibrugtagning” af fartøjerne, som det formuleres.

Myndighederne i Danmark lader det fortsat være op til hvert enkelt amt at udpege områder, hvor man må benytte vandscootere.

Bådmagasinet har ringet til samtlige amter i Danmark. Kun tre amter i landet har udpeget mindre områder, hvor det er tilladt at sejle med vandscooter i 2004. Nordjyllands Amt, Århus Amt og Ribe Amt. Alle andre steder er sejlads med vandscooter totalt forbudt. (Se grafik).