I en årrække har der været skreget på flere bådpladser for sejlere i Øresund. Nu får områdets sejlere en helt ny lystbådehavn. Tilmed bliver den Danmarks største af slagsen – med hele 1400 bådpladser, når den er fuldt udbygget.

”Vi tilbyder en pakkeløsning for lystsejlere, hvor man ikke behøver være medlem af en sejlklub. Og vi har allerede mødt meget stor interesse for at blive skrevet op til en bådplads,” siger direktøren for Copenhagen Marina, Lystbådehavnen ved Prøvestenen, Teddy Jacobsen.

Med en unik beliggenhed i bunden af Øresund og lige ud for Danmarks hovedstad, kan man godt forstå den store forhåndsinteresse. Listen over sejlere, der er blevet skrevet op til en plads, er siden marinaens hjemmeside gik i luften for få uger siden kommet op over 250. Næsten alle er københavnere – det er dog ikke nødvendigt at have bopæl i København for at få en plads i den nye marina..

”Vi har intet gjort for at reklamere for havnen endnu. Men folk finder selv frem til os og beder om at blive skrevet op,” siger Teddy Jacobsen.

Havnen er endnu ikke færdigprojekteret i detaljer, og priserne for at have sin båd liggende i den nye marina er derfor ikke lagt fast. En egentlig reservation af en bådplads er derfor heller ikke mulig. Men der er oprettet en venteliste for potentielle pladshavere. Fordelen ved at tilmelde sig ventelisten er, at man får direkte besked, når det er muligt at reservere en plads. Og pladserne vil blive fordelt ud fra først-til-mølle princippet.

Store både ingen hindring

Landet over mærker man, hvordan lystbåde bliver større og større. Det har givet et problem med at skaffe store bådpladser i mange lystbådehavne. Det problem kommer man ikke til at opleve i den nye lystbådehavn ved Øresund. Her laver man bare pladserne efter de både, der bliver skrevet op.

I øjeblikket regner man så på, hvad det skal koste at have sin båd liggende i den nye marina. Man regner dog ikke med at skille sig væsentligt ud fra områdets andre af lystbådehavne, hvad prisen angår.

”Det bliver aldrig en god forretning af drive lystbådehavn i Danmark. Det er en grænse for, hvad sejlere er villige til at betale for den relativt korte sejlsæson, vi har her til lands. Det er jo noget helt andet i Middelhavet og under varmere himmelstrøg,” forklarer direktøren for Lystbådehavnen ved Prøvestenen om havnens kommende prispolitik.

Det er meningen, at man mod et givent indskud får ret til en fast plads, hvorefter man betaler en årlig leje. Eller man betaler en lidt større årlig leje - uden et indskud - og får en plads efter anvisning fra havnens daglige ledelse.

Selskabet bag marinaen er ejet med 50 procents vedkommende af henholdsvis Københavns Havn og Københavns Kommune.

I øjeblikket er man også ved at projektere ordentlige tilkørselsforhold, og satser samtidig meget på at få erhvervsfolk inden for den maritime verden til at etablere sig i de nye omgivelser.

Liv på havnen året rundt

”Vi har en stor ambition om, at der skal være liv på havnen året rundt. Derfor satser vi meget på at få bådforhandlere, bådmekanikere og andre maritime erhvervsfolk til at etablere sig på havnen. Der har da også allerede været vist stor interesse fra den kant,” siger Teddy Jacobsen.

I den forbindelse ser man også på muligheden for at nogle husbåde kan få tilladelse til at ligge i havnen. Det kræver dog, at man kan få diverse miljøtilladelser i hus.

”Det er kun i alles interesse at få skabt så meget liv på havnen som muligt hele året rundt!”

Teddy Jacobsen understreger dog, at den nye lystbådehavn ikke bliver en stor boligkarré for husbåde. Der skal være balance i tingene, og havnen er først og fremmest tiltænkt lystsejlere og vandsportsaktiviteter.

Det er arkitekterne Hasløv og Kjærsgaard, der står bag udformningen af havnen. Og man arbejder ud fra flere modeller - alt efter, hvem der etablerer sig i lystbådehavnen ud over lystsejlerne. Aktiviteterne i selve lystbådehavnen og på de omgivende arealer skal alle have en sammenhæng og et fælles præg, som kan relateres til sejlads og vandsport. Man forstiller sig i den sammenhæng også udlejning af udstyr, restaurationsmiljøer, konferencefaciliteter, turisme, salg af både og udstyr m.m..

Første etape af det store projekt er det midterste bassin, der forventes at kunne tages i brug i løbet af 2006, og som giver plads til de første 440 bådejeres både. Man bygger i den forbindelse også klubhuse og masteskure, der dog først vil stå færdige i 2007.

”Vi ser gerne, at der opstår sejlklubber på havnen. Men det skal opstå naturligt, og vi stiller faciliteter til rådighed, hvis nogen vil organisere sig på den måde,” forklarer havnedirektøren.

Færdigt udbygget vil lystbådehavnen indeholde beskyttede vandarealer på 150.000 kvadratmeter og landarealer på 260.000 kvadratmeter, som anvendes dels til rekreative områder og dels til arealer for lystbådehavnens faciliteter.

Teksten er beskyttet af lov om ophavsret