De usynlige skydebaner
Sejlere er forberedt på at møde en regnbyge i ny og næ. Kugleregn, hvor bygen består af bly affyret ud over vandet fra kystnære skydebaner, er dog en helt anden sag.
Der er endnu ikke taget politiske initiativer til at indtegne skydebanerne i de officielle søkort, så sejlere har en chance for at vide, hvis man bevæger sig ind i et fareområde. Det er fortsat kun militære skydebaner, der kan spottes i kortene, så man som sejler kan holde sig på afstand. Der er i øvrigt ingen andre regler for, at offentligheden skal gøres bekendt med, hvornår der skydes på banerne.
Forsvarsministeren har dog tilbage i februar bedt Hjemmeværnskommandoen om i samarbejde med Forsvarskommandoen at vurdere, om forsvarets gældende bestemmelser vedrørende uheld, usædvanlige hændelser, overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser, melding og rapportering i forbindelse med forsvarets skydninger er tilstrækkelige, eller om der er behov for at ændre eller tydeliggøre disse.
"Det er principielt helt indlysende, at det skal være muligt for sejlere at vide, hvor de forskellige skydebaner er, og hvornår de bliver brugt. Det må være det første krav, at vi som politikere bør stille. Derefter mener jeg, det er fornuftigt at få disse skydebaner indtegnet i søkortene som fareområder," siger SFs medlem af forsvarsudvalget Villy Søvndal, der nu vil tage spørgsmålet op overfor forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) for at få en hurtig afklaring på området.
Socialdemokraternes medlem af Forsvarsudvalget, Per Kaalund, vil ligeledes gerne være med til at få en mere fart på en afklaring af de åbenlyse problemer.
”Jeg vil ikke lægge mig fast på, hvad vi bør og ikke bør gøre før embedsmændene kommer med et udspil. Men nu vil jeg sende SejlerBladets spørgsmål og oplysninger til ministeren, så han kan få fokus på sagen igen,” lyder det fra Kaalund.
Usynlig advarsel
Advarselsafmærkningen, der bekendtgør at her ligger en skydebane, hvor man i øjeblikket skyder, er næsten umulig at se fra vandet. Selvom båden er indenfor den rækkevidde, hvor projektilerne kan slå ned, er afstanden ofte for stor og afmærkningen for lille til at den kan ses.
Sejleren Harding E. Larsen arbejder ihærdigt og utrætteligt på at råbe systemet op. Han har bidt sig fast i haserne på myndighederne og lavet sin egen rapport, hvor de forskellige skydebaner er kortlagt og beskrevet efter bedste evne. Det er nemlig ikke helt nemt at danne sig et overblik over, hvor der egentlig ligger skydebaner.
Senest har han sendt et brev til Justitsministeriet, hvor han har udbedt sig en fyldestgørende liste over, hvor mange skydebaner, der egentlig ligger ud til vandet. Han har nemlig modtaget meldinger fra sejlere, som har oplevet beskydning fra land, fra områder, der ikke er i de lister over skydebaner, han har modtaget fra Hærens Kampskole.
”Det er jo utroligt, at vi som sejlere stadigvæk skal føle os utrygge og risikere at blive beskudt, når vi sejler i kystnære områder. Og man ikke kan få ren besked om skydebanerne,” siger han.
Båden beskudt
Sidste år i august lå Harding E. Larsen således sammen med sin kone i deres sejlbåd 926 meter ud for Mandehoved på Stevns og hørte kuglerne hvisle igennem luften og slå ned i vandet rundt om dem. Der gik en rum tid, inden han egentlig fandt ud af, hvad det var, der foregik.
Han fik ikke noget ud af at anmelde episoden til Køge Politi. Skydebaneinspektoratet lukkede straks skydebanen, men politiet kunne ikke ved efterforskningen finde forsømmelser, der kunne føre til en sigtelse efter den civile strafferet. Sagen fortsatte til Statsadvokaten og senere Rigsadvokaten, der begge kom frem til samme konklusioner.
Den militære del af sagen blev overdraget til Forsvarets Auditørkorps, og her oplyser man, at der er afsløret tekniske fejl ved et pejleapparat. Når det hjemmelavede pejleapparat viste en sikkerhedsafstand på 2700 meter, så var den reelt kun 675 meter.
Den tekniske fejl havde igennem længere tid været en kendt sag for flere frivillige hjemmeværnsfolk, men det lokale hjemmeværnsdistrikt havde ifølge auditørerne ikke fået noget at vide. Distriktet kan dog klandres for ikke at have ført det fornødne opsyn med de sikkerhedsmæssige forhold.
Ministeren forklarer
Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) fandt i februar anledning til at redegøre om sagen overfor Folketingets forsvarsudvalg.
"Skydebanen var godkendt til skydning med militære håndvåben af Skydebaneinspektoratet ved Hærens Kampskole under forudsætning af, at der var etableret en effektiv observation, så skydning kunne standses, hvis passage i fareområde fandt sted.
Skydebanens sikkerhedsmæssige foranstaltninger var utilfredsstillende ved, at pejleapparatet havde tekniske fejl, samt at advarselskuglen ikke fremtrådte tydeligt i farven. Flere frivillige i hjemmeværnet havde kendskab til pejleapparatets mangler.
Det lokale hjemmeværnsdistrikt havde ikke ført det fornødne tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold på den lejede skydebane. Personel ved distriktet havde ikke modtaget indberetninger om pejleapparatet," skriver forsvarsministeren i sin redegørelse.
En fastansat ved hjemmeværnet har i den sammenhæng måttet indkassere en reprimande for skudepisoden.
”Det er jo ikke retfærdigt, at en enkelt mand eller nogle enkelte frivillige skal hænges ud for det her. Det er ganske enkelt hele systemet og reglerne omkring skydebanerne, der ikke er gode nok,” siger Harding E. Larsen.
Noget er der også sket.
Nyt pejleudstyr indkøbt
Sagen har afstedkommet, at Hjemmeværnskommandoen har indkøbt et antal afstandsmålere af samme type, som anvendes i forsvaret, med henblik på at forbedre de sikkerhedsmæssige forhold på de 21 skydebaner, kan Forsvarsministeren oplyse.
Ophævelse af skydeforbudet vil i hvert enkelt tilfælde forudsætte en fornyet godkendelse fra Skydebaneinspektoratet.
Det er ifølge de seneste oplysninger sket for de fleste af de 21 private baners vedkommende, der bruges af Hjemmeværnet.
Hos Skydebaneinspektoratet ønsker man dog ikke at udtale sig i sagen i den nuværende fase, så vi kan ikke få bekræftet, hvilke baner det drejer sig om.
"Jeg har netop sendt sagen videre til Hærens Operative Kommando. Der sker ting i forbindelse med det her. Det er klart, at vi tager sådan en sag alvorligt. Men nu har jeg sendt det videre til mine overordnede og så må det være mest rigtigt, at jeg ikke udtaler mig mere," siger oberstløjtnant Jørgen Møller Sørensen fra Skydebaneinspektoratet ved Hærens Kampskole i Oksbøl.
Sagen går sin træge gang
Forsvarets jurister kigger altså på sagen, inden den lander på politikernes bord på ny engang ude i fremtiden, når Danmark vågner af feriedvalen.
Det er ikke kun det pejleudstyr som anvendes, der fortrinsvis har været hjemmelavet, man som sejler kan føle sig usikker ved og forundres over.
Fælles for alle skydebanerne er, at der ikke er bygget nogen jordvold som kuglefang; der skydes gennem skiverne og direkte ud over vandet. Banerne er ikke indtegnet som fareområder på søkortene, og der er ikke opsat nogen andre markeringer for sejlerne af fareområderne. Dette, sammenholdt med, at der ikke bliver foretaget en offentlig bekendtgørelse af, hvornår der skydes i områderne, gør, at sejlere aldrig er klar over, hvornår områderne er sikre at besejle.
Harding E. Larsen arbejder på at få nogle minimumskrav igennem.
Der bør være en etablering af advarselssignaler, som tydeligt skal kunne ses på mindst 3100 meters afstand og deres tilstedeværelse skal være angivet på søkortene. Der bør være krav om bekendtgørelse af skydetider (alle data er allerede tilgængelige, idet der årligt forud foretages indrapportering af skydninger på de enkelte baner).
Sammenstilling af skydetider bør udlægges på en offentlig side på internettet, som alle havne og sejlere kan printe ud til brug i havnene og have ombord i bådene.
”Det er yderst uheldigt, og det forøger risikoen for ulykker, at der skydes direkte ud over åbent vand. Der må derfor også etableres de fornødne jordvolde som kuglefang,” slår Harding E. Larsen fast.
Han har indtil videre på eget initiativ i samarbejde med Lars Poulsen lavet en hjemmeside, hvor man kan se kortudsnit af 23 skydebaner, der ikke findes i søkortene. Tryk videre til kortudsnit over skydebanerne. .
”Det her bør tages med i de næste forsvarsforhandlinger. Det er jo kun et spørgsmål om tid, inden det kan gå grueligt galt,” siger Harding E. Larsen.
