Skydebaner i søkortene

Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen og Farvandsvæsnet samarbejder i øjeblikket om en generel forbedring af sikkerheden på skydebaner med fareområder ud over vand.

”Dette indbefatter en række forbedringsforslag, herunder markering af skydebaner på søkort samt fremstilling af en publikation, der angiver samtlige skydebaner med fareområder over vand, så søfarende har et samlet opslagsværk over mulige fareområder,” siger forsvarsministeren efter flere henvendelser fra SejlerBladet.

Det er hensigten, at denne publikation skal være tilgængelig via internettet, og der skal hvert år i Efterretning for Søfarende nr. 1 være henvisning til en opdateret publikation med oplysning om, hvor den kan skaffes.

”Muligheden for at etablere blinklamper, der ved skydning skal være tændte, på samtlige af de 21 omhandlende skydebaner vurderes i øjeblikket,” forklarer Svend Aage Jensby.

Han kan endvidere oplyse, at 10 af de 21 lukkede skydebaner nu er genåbnet. Inspektion og godkendelse foregår i øjeblikket som en løbende proces, og tallet kan derfor ændre sig i løbet af den kommende tid.

”Når tiltagene er gennemført, vil der efter min opfattelse være sket en væsentlig forbedring af sikkerheden på de lejlighedsvist benyttede skydebaner,” siger ministeren fast.

Sejlerens kritikpunkter

Sejleren Harding E. Larsen har mere end nogen anden ihærdigt og utrætteligt arbejdet på at råbe systemet op i denne sag. Flere af hans kritikpunkter og forslag til ændringer synes nu at have fået fodfæste indenfor dørene i forsvarsministeriet.

Han har blandt andet lavet sin egen rapport, hvor de forskellige skydebaner er kortlagt og beskrevet efter bedste evne. Det er nemlig ikke helt nemt at danne sig et overblik over, hvor der egentlig ligger skydebaner.

Senest har han sendt et brev til Justitsministeriet, hvor han har udbedt sig en fyldestgørende liste over, hvor mange skydebaner, der egentlig ligger ud til vandet. Han har nemlig modtaget meldinger fra sejlere, som har oplevet beskydning fra land, fra områder, der ikke er i de lister over skydebaner, han har modtaget fra Hærens Kampskole.

”Det er som at slå i en dyne, man kan ikke få ren besked om skydebanerne,” siger han.

Projektiler omkring båden

Sidste år i august lå Harding E. Larsen således sammen med sin kone i deres sejlbåd 926 meter ud for Mandehoved på Stevns og hørte kuglerne hvisle igennem luften og slå ned i vandet rundt om dem. Der gik en rum tid, inden han egentlig fandt ud af, hvad det var, der foregik, men så gik historien også landet rundt.

Han fik ikke noget ud af at anmelde episoden til Køge Politi. Skydebaneinspektoratet lukkede straks skydebanen, men politiet kunne ikke ved efterforskningen finde forsømmelser, der kunne føre til en sigtelse efter den civile strafferet. Sagen fortsatte til Statsadvokaten og senere Rigsadvokaten, der begge kom frem til samme konklusioner.

Den militære del af sagen blev overdraget til Forsvarets Auditørkorps, og her oplyser man, at der er afsløret tekniske fejl ved skydebanens pejleapparat. Når det hjemmelavede pejleapparat viste en sikkerhedsafstand på 2700 meter, så var den reelt kun 675 meter.

Sagen har afstedkommet, at Hjemmeværnskommandoen har indkøbt et antal afstandsmålere af samme type, som anvendes i forsvaret, med henblik på at forbedre de sikkerhedsmæssige forhold på de 21 skydebaner, kan Forsvarsministeren oplyse.

Overblik over skydebaner

Harding E. Larsen mener, at der ud over de forbedringer ministeren har skitseret bør være krav om bekendtgørelse af skydetider (alle data er allerede tilgængelige, idet der årligt forud foretages indrapportering af skydninger på de enkelte baner). Sammenstilling af skydetider bør udlægges på en offentlig side på internettet, som alle havne og sejlere kan printe ud til brug i havnene og have ombord i bådene.

Han har indtil videre på eget initiativ i samarbejde med Lars Poulsen lavet en hjemmeside, hvor man kan se kortudsnit af 23 skydebaner, der endnu ikke findes i søkortene. Her kan du se på kortudnittene.