Stabil i 17 sekundmeter

Det blæste en god kuling. Solen skinnede mens vindmåleren svingede sig op og lagde sig stabilt mellem 15 og 17 sekundmeter, da Molich-X-meteren Lola blev taget ud på en testsejlads i Storstrømmen ud for Kalvehave. Et enkelt reb i storsejlet, mens rulleforstaget fik lov til at folde genuaen næsten helt ud.

Stabil sejlglæde. Det er ordene, der beskriver oplevelsen bedst.

På kryds gik Molich-X-meteren helt tæt op til vinden, da rorpinden blev sluppet uden den viste nogen tegn på luvgerrighed. Den sejlede bare videre, hvorefter rorpinden kunne fattes i den position, den blev sluppet.

Oprindeligt var rorkonstruktionen hængslet på en kraftig forfinne. 10-metere bygget efter 1984 er bygget med et frit hængende spaderor, men flere af bådene fra før 1984 har også fået ændret roret til spaderor.

Roret med den meget store faste finne gav fremragende kursstabilitet og bevirkede, at en 10-meter aldrig skar op på hård spilersejlads. Til gengæld kunne den uerfarne ejer også sprede skræk og rædsel, hvis han gik i havn for sejl og troede det muligt at vende på snæver plads. Derfor lavede Poul Molich et spaderor til båden.

Retningsstabilitet og fart

Rigtigt trimmet går båden som et IC3-tog på skinner under alle vejrforhold. Og Molich-X-meterens retningsstabilitet er ganske enkelt uovertruffen. Den fås ikke bedre. Så er det sagt.

Fart er et andet nøgleord.

Formanden for Molich-X-meter-klubben, Ulf Lützen, har i den sammenhæng en beretning fra en tur mellem Skagen og Taarbæk. Skal man tro den, så sejlede ti-meteren "Oihanna" de 139,5 sømil med vind fra nordvest på 10-16 sekundmeter med en gennemsnitshastighed på 11,63 knob. Og mellem Anholt og Helsingør holdt ”Oihanna” gennemsnitsfarten helt oppe på 13,81 knob.

"Det er også en kanon turbåd netop fordi den er hurtig. Man kan jo komme fra Helsingør til den indre svenske skærgård på en nat. Båden løber snildt 10 knob omkring 10 sekundmeter," forklarer Ulf Lützen, der også har været en tur til Caribien i sin Molich-X-meter.

Han har haft sin båd i 25 år. Den er stadig lige som ny - uden motor. Og det er hans erfaring, at den kan bjærge sig igennem al slags vejr.

"Jeg har været helt under vandet med den, og jeg har været helt nede at ligge flere gange, men den kommer altid op igen," konstaterer den erfarne Molich-X-meter-sejler.

Ulf Lützen sejlede fra Gran Canaria til Caribien på 16 døgn. Der var et par gange, hvor båden forsvandt helt under vand, men den kom altså op igen.

I 1999 slog Molich-X-meteren "Frigg" fra Svendborg med Carsten Olsen som skipper trekvart tonneren ”Nokias” rekord for sejlads Danmark Rundt. Den gamle rekord fra 1998 på fem døgn 14 timer og syv minutter blev slået med knap to timer og 10 minutter. Her spiller vejr og vind selvfølgelig også ind – men man kan i hvert fald konstatere, at båden er mere end god til at flytte sig hen over bunden.

Selvom Molich-X-meteren sejler stærkt, kan den dog også banke pæle. Alligevel har den en pæn gang i søen, som holder søsyge lidt på afstand.

Diskussion om riggen

Man kan ikke beskylde den 30 år gamle konstruktion for at være overrigget. Storsejl og fortrekant er hver på 20 kvadratmeter.

Blandt Molich-X-meter-sejlere går snakken da også jævnligt, om det ikke snart er på tide at give båden en højere rig. Snakken om en højere rig er mest af alt forblevet en teoretisk diskussion på de kolde vinteraftner, hvor man længes mod forårsklargøringen, og båden atter kan komme i vandet.

En af dem, der har gjort noget ved det, er Axel Liebmann. Måske fordi han var nødt til det. Han tabte nemlig sin rig en dag, han var ude i dårligt vejr. Så synes han lige så godt, at han kunne prøve sig frem med en større rig. Ud over, at han selv mener, at hans båd er blevet kønnere med højere rig og dobbelte sallingshorn, så forklarer han også på klubben hjemmeside, at den er blevet hurtigere, og at han kan gå højere til vinden.

Den snart 85-årige konstruktør, Poul Molich, har denne kommentar til diskussionen om højere rig:

"Glem det. Jeg havde en heldig hånd dengang, jeg tegnede Molich-X-meteren."

Man kan sikkert også godt forestille sig, at flere og flere Molich-X-meter-sejlere en dag vil gå over til rulleforstag. Poul Molich er positivt indstillet.

"Det vil jeg også have, når jeg bliver gammel," siger han.

Nogle Molich-X-meter-sejlere mener, at båden mangler en smule stivhed. Bredden af X-meterens salingshorn foreslås forøget i den sammenhæng. Argumentet er, at det giver en stivere rig og mindre belastning på båden.

Formanden for 10-meter-klubben, Ulf Lützen har siden 1999 sejlet med større sallingshorn. Han mener, at han har fået mastetoppen/fokkegodset til at stå langt mere stabilt, og at der ikke er den samme fjedring at spore i hård sø. Der er ikke tendens til at "tabe" toppen i hård luft, som han formulerer det.

Samtidig mener han også, at det har gjort riggen mere elegant.

Ti-meteren er 12 meter

Ti-meter betegnelsen henviser til længden i vandlinien. Over vandlinien er båden en del længere, og det lange skrog giver plads til en velfungerende indretning med et godt stuverum foran begge kahytter til især forsejlene.

Den lange, slanke konstruktion med de fine linier over vandlinien giver kun en ståhøjde på 1,52 meter under dæk. Det er derfor ikke under dæk, man skal kalkulere med at tilbringe det meste af sin ferietur, når man har en ti-meter. De fleste ægte sejlere vil dog straks tilgive den ringe ståhøjde, når de har erfaret den sejlglæde en Molich-X-meter kan give.

Sværger man til sejlegenskaber med både fart og stabilitet, men samtidig godt vil sejle tursejlads, så lader det sig dog også gøre i Molich-X-meteren. Selvsagt er der dog ikke de samme grader af komfort i en båd, der ikke er tænkt som en campingvogn på vandet. Det handler først og fremmest om vægtningen mellem hurtig ukompliceret sejlads og komfort i havn.

Båden er dog rummelig nok til tur- og familiebåde for den, aktive sejlerfamilie, hvor tur og ferie i båd er andet og mere end frisk luft og transport fra sted til sted.

Under dæk er der, hvad man har brug for af pantry og stuverum samt sidde- og liggepladser. Apteringen er traditionel med to køjer i en forkahyt, der, fordi dens placering er relativt tæt på skibets midte, også kan bruges til søs. Kogepladsen er placeret lige under skydekappen for øjeblikkelig udluftning og fuld ståhøjde.

En Molich-X-meter kan også sejles singlehand, da den er så stabil i sin sejlads, og detaljerne er gennemtænkt.

Båden har en skarp, dyb stævn - og for en båd fra begyndelsen af 70erne - et fladt agterskib, der ved høj fart på læns så at sige trykker hækbølgen ned og gør bølgesystemet længere.

"Ylva som måske er den båd, der minder mest om en Molich-X-meter kan efter min mening slet ikke være med. Og en Luffe 37 har samme dimensioner, men ville blive smadret, hvis man bød den de samme ting, som mange Molich-sejlere gør med deres både. Man kan jo bomme uden bagstag uden der sker noget. Den er bygget gennemsolid i alle detaljer," mener formanden for Molich-X-meter-klubben.

Det vil Ylva og Luffe-sejlere sikkert også gerne ytre sig om. Men det vil nok være for dyb en diskussion at gå ind i her, så det lader vi ligge til en anden god gang. Ligesom Molich-X-meteren er både Ylva og Luffe 37 også stadigvæk attraktive både for sejlere, der sætter fart og sejlglæde over komforten om læ. De er alle tre for sejlere, hvad en Harley Davidson sikkert er for folk i motorcykelkredse.

Lützen købte i sin tid sin båd som en ren "tonserbåd", men bruger den i dag mest til familiesejlads og ture.

Ti-meteren overlever

Poul Molichs søn Peter har for flere år siden overtaget værftet i Hundested, hvor den første Molich-X-meter så dagens lys. Herfra bliver der nok ikke bygget flere. Båden bliver ganske enkelt for dyr til, at der er et publikum til den. Nybygget fra værft vil man runde en million kroner, før man kan kalde sig Molich-X-meter-ejer. Og det er lige i overkanten for en båd, der vinder mere på sejlegenskaber end komfort.

Konstruktionen vil dog ikke dø af den grund. Der kommer snart nye til. I øjeblikket er der således tre selvbyggere i gang med at realisere drømmen om at eje en helt ny Molich-X-meter.

Med håndelag og gå-på-mod reducerer de nyprisen til omkring 600.000 kroner. De lejede i fællesskab formene fra værftet i Hundested og fik derefter delene støbt hos Olsen Yacht i Stubbekøbing. Søren Bøgild Jensen fra Roskilde, Lars Kristensen i Tårs og Bjarne E. Nielsen, Gadstrup er alle tre i gang. Så må vi se, hvem af de tre, der først bliver færdig med det store selvbyggerprojekt.

De godt 50 Molich-X-meter-både, der nåede at blive bygget fra værftet i Hundested er også stadig i høj kurs på brugtbådsmarkedet. Folk annoncerer ligefrem efter dem, så der går ikke lang tid, inden en brugt båd finder en ny ejer i en salgssituation. En båd i pæn stand vil kunne erhverves for 400.000-500.000 kroner.

Henning Blohm, der ejer Lola, som Bådmagasinet fik sin testtur i, er efterhånden fyldt 70 år. Alderen har nu bestemt for ham og hans kone, Ani, at de vil skille sig af med deres Molich-X-meter. Tre dage nåede "Lola" at være til salg før den havde fundet sin nye ejer. Det siger lidt om efterspørgslen.

Kultstatus i sejlerkredse

"Nu har jeg prøvet at skifte båd et par gange i min tid. Molich-X-meteren er et dejligt skib, der efterhånden har oparbejdet en kultstatus. Har man den, vil man ikke af med den, når man først har oplevet, hvor godt den sejler," slår den erfarne sejler fast.

Det kan man godt se, når Molich-X-metere og deres ejere i Danmark og Sverige mødes for at sejle kapsejlads imod hinanden. Man kan ikke just beskylde den nuværende ejerkreds af bådene for at udgøre blomsten af dansk ungdom. Plus 50 vil nok være en mere rammende betegnelse.

Det har måske også noget at gøre med prisen. Den er mere egnet til folk, der er etableret på alle livets fronter.

Molich-X-meter-ejere må desuden leve med den byrde, at man altid er overbegloet i havn.

"Man kommer ikke ind i en havn uden folk stiller sig op for at beundre den. Da jeg var i Frankrig med ’Lola’, var det da helt galt, hvad det angår," siger Henning Blohm.

I dag er der 49 aktive medlemmer af Molich-X-meter-klubben. 19 af dem deltog i slutningen af august i jubilæumsstævnet for ti-meter-båden. Her så man feltet boltre sig på en trekantbane ud for Hundested i vind, der kom fra øst med mellem seks og ni meter i sekundet.

The grand old man – Bådkonstruktøren himself, Poul Molich, var blandt deltagerne i 30 års jubilæumsstævnet. Han sejler fortsat i ”Hugin”, som han byggede til sig selv, da han gik på pension i 1994.