Støvsuger sejleres samvittighed

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) undlod efter pres fra Dansk Sejlunion at lægge sig fast på lave grænseværdier for kobberindholdet i bundmalinger. Til gengæld skal en evalueringsgruppe allerede i 2004 kigge på om sejlerne har levet op til ministerens mantra, og kompromisset alligevel indløser forventningen om mindre udskilning af kobber til de kystnære vande.

Spørgsmålet er derfor: Skal sejlere til at tænke i mere miljørigtige baner eller skal man blot gøre som man altid har gjort i beddingsstedet og på vinterpladsen?

Frivillig tvang

”Det er jo ikke så meget et spørgsmål om vi skal eller ej. Vi kommer til det på den ene eller anden måde alligevel. Hvis vi ikke investerer nogle penge i mere miljøvenligt udstyr frivilligt, så falder hammeren i en langt mere striks lovgivning om et par år,” siger sejleren Henrik Wamsler fra Hundested.

Han sidder i Sejlklubben Lynæs’ bestyrelse og var en af dem, der var mødt op, da Miljøstyrelsen i samarbejde med Dansk Sejlunion landet over inviterede til oplysningsmøder om, hvad Sejlklubberne selv kan gøre for at mindske udskilning af kobber.

Henrik Wamsler mente efter mødet, at han vil anbefale resten af sin bestyrelse, at de investerer i to miljøvenlige afslibningsanlæg til klubbens 400 både.

”Argumenterne for at sejlklubberne investerer penge i professionelt slibeudstyr, synes jeg i bund og grund lyder fornuftige. Og det er jo en relativt begrænset investering” siger sejleren fra Lynæs.

Lån eller lej

Dansk Sejlunion (DS) lægger op til, at hver havn investerer i et anlæg som lånes eller udlejes til de bådejere, der har behov for at fjerne bundmaling. Ved fjerning forstås ikke den afvaskning de fleste bådejere foretager hvert efterår, når båden tages op. I den proces er der ifølge DS-forsøg minimal udvaskning af kobber.

Ved fjerning forstås, at al bundmaling (ind til primeren) skrabes af. En proces bådejere må igennem med 10-15 års mellemrum.

Unionens miljøkonsulent, Jesper Højenvang, vurderer på baggrund af en række forsøg, at ét anlæg per 100 både vil kunne dække behovet. Større havne kan dog formentlig klare sig med mindre.

Ved ét anlæg forstås: ekscentersliber, vakuumskrabejern, professionel støvsuger, slange. DS har indhentet tilbud, hvor man kan erhverve sig et anlæg i to forskellige kvaliteter. Det billigste tilbud lyder på 6.000 kr.. Det dyreste 12.000 kr..

Det bør dog være op til en lokal vurdering. Flere mener, at et anlæg per 200 både er alt rigeligt.

Men hvorfor egentlig investere i noget udstyr, hvor afskrab og slibestøv fra bundmaling bliver opsamlet med en støvsuger tilsluttet?

Sejlere må til pungen

”Jeg mener ikke, vi har noget valg. Vi må påtage os det ansvar, der ligger i den nye aftale ministeriet og unionen imellem,” siger Preben Barner Petersen, der hører hjemme i Sejlklubben Sundet ved Svanemøllen i København.

Som formand for bestyrelsen var han allerede for to år siden med til at investere i to anlæg. Det var dog ikke en beslutning for de blå øjnes skyld, men skete på baggrund af besøg fra myndighederne.

Man må nemlig være klar over, at sejlerne selv kommer til at betale lige meget hvad. Hvis der kommer kontrol, skal det forurenede jord og slam køres væk, og det er der kun én part til at betale for - sejlklubben og i sidste ende sejleren.

”Man skal derfor gøre op med sig selv i havnebestyrelserne, om havnen har råd til at få besøg af miljøkontrollen eller ej,” siger Preben Barner Petersen.

Sejlklubben Sundet har investeret i to afslibningsanlæg, og det har medlemmerne ifølge formanden været glade for. De har oplevet, at arbejdet med at skrabe bundmaling af deres både er blevet nemmere og der er ingen tvivl om, at det sviner langt mindre på vinterpladsen og ikke mindst på nabobådene.

To kg kobber per båd

Forsøg fra havnen i Kalvehave har vist, at afskrabet materiale fra en 30 kvadratmeter båd vejer 10 kg, hvoraf to kg er ren kobber. 99 pct. af denne kobber kan fjernes fra vinterpladsen med brug af det rette værktøj med en effektiv støvsuger.

Fortidens synder slipper man ikke for at tage stilling til, hvis kontrollen dukker op. Det kan være en ubekendt faktor, men det vil nok ikke stille klubben bedre, hvis man ikke kan dokumentere, at medlemmerne er begyndt at bruge af miljørigtige løsninger ved fjernelse af bundmaling.

”Man droppede et strengt formuleret lovkrav for i første omgang at lade det være op til sejlerne selv at tage hånd om deres miljø. Men man vil stå med et forklaringsproblem, hvis det viser sig, at man ikke har fået noget miljø for denne frivillige ordning,” slår Helle Petersen fra Miljøstyrelsen fast.